Nedtakt: Hooneymoon-fasen er ovre

Onsdag aften led Michael Carrick sit første nederlag i spidsen for Manchester United. Er honeymoon-fasen ovre? Hvor var intensititen i det nordøstengelske. Det er noget af det, som vi kigger på her i nedtakten.

 (Photo by George Wood/Getty Images)

Honeymoon-fasen er ovre

Det skulle ske på et tidspunkt. Efter otte opgør led Michael Carrick sit første nederlag i spidsen for Manchester United.

De seneste par opgør har båret præg af, at honeymoon-fasen under Michael Carrick spillemæssigt er ved at være ovre. Både i kampene mod Everton og Crystal Palace har spillet til tider ikke været specielt kønt, og ofte har modstanderholdene siddet på spillet. I gårsdagens opgør var det ingen undtagelse.

Til trods for, at man i mere end en halvleg var i overtal, var det Newcastle, som lignede det hold, der ville det mest. Og ja, St. James’ Park er et forfærdeligt sted at spille, når først tilskuerne får smag for et resultat.

I nedtakten efter opgøret mod Crystal Palace lød overskriften: “Er United stabile eller i slingrekurs?”. Jeg synes, aftens opgør bar præg af, at vi spillemæssigt er i slingrekurs. Det er overladt til individuel kvalitet, ofte i form af Bruno Fernandes’ genialiteter.

Dog har mentaliteten været i en fortsat opadgående kurve. Resultaterne har været bedre under Carrick, og det er lykkedes at holde flere af føringerne til ende, hvilket var noget, som manglede førhen.

Hvor er intensiteten?

Meget af snakken i fodboldverdenen i disse tider handler om de mange kampe, som flere af topholdene spiller i hver sæson. Manchester United plejer at være en del af den snak, men i år? Der har kun været Premier League-kampene, og så de to cup-kampe, hvor United er røget ud i første forsøg.

Så hvorfor ligner det, at United-spillerne er helt flade mod Newcastle?

United-spillerne lignede i store dele af opgøret et udmattet mandskab. Men hvorfor dog det? United har ikke været plaget af et presset kampprogram som modstanderne fra Newcastle. Det giver anledning til at spørge, om Carrick ikke er i stand til at motivere spillerne på samme måde, som da han først ankom.

Det bliver spændende at se, hvilket udtryk spillerne kommer ud med mod Aston Villa.

St. James’ Park er et svært sted at spille

Det kan næsten lyde banalt, at St. James’ Park er et svært sted at spille fodbold. Især til en aftenkamp, hvor fansene ofte er oppe på den helt store klinge, når de først kan ane et muligt resultat.

Derfor er det også en opfordring. Til mig selv og andre Manchester United-fans. Ja, det var skidt, at man tabte kampen efter at have været en mand i overtal. Ja, man gad godt have, at de viste mere fandenivoldskhed, men den udeblev, og sådan er det i fodbold. Aftener som denne er Newcastle bare mere opsat på at få noget med, og det gik ud over Carricks drenge i dag.

Dog er vi i en tid, hvor der er mere tro på tingene, og hvor det faktisk er sjovt at gå op i fodbold igen. Vi er stadig nummer tre i Premier League. Et absolut drømmescenarie, inden sæsonen begyndte.

 

1 kommentar
  1. Kan godt lide afslutningen på dit skriv. Ja selvfølgelig skal man vinde en kamp, når man er en mand i overtal. Men det kan gå galt. Hvis man kigger på de 2 kampe mod Tottenham og Crystal P, så udnyttede vi, at vi var en mand i overtal….målene udeblev, men vi havde en masse forsøg(23-7 skudforsøg mod Tottenham og 20-8 mod Crystal P).
    Jeg er total ja-hat og glæder mig over, at vi spiller med om de sjove pladser. Og ja så kommer der bump på vejen og mindre gode kampe. Men hvis vi ender i top 5 vil vi alle så ikke være tilfredse og glade for den placering ift. sidste sæson?

Skriv et svar
Forrige artikel

Paul Scholes med kryptiske Carrick-kommentarer

ANNONCE