Dét siger loven om Martinez’ røde kort

Er du i tvivl om, hvorvidt Martinez egentlig skulle have haft rødt mod Leeds? Her er lovbogens forklaring.

Undrede du dig, da dommer Paul Tierney afbrød kampen mandag aften i starten af anden halvleg og gik mod VAR-skærmen?

Så fandt du hurtigt ud af, hvorfor det skete. Lisandro Martinez rev Dominic Calvert-Lewin i håret og blev prompte udvist af dommeren.

Men hvad siger regelbogen egentlig om situationen, og hvorfor var det, at Tierney blev kaldt til skærmen?

Michael Carrick efter Martinez-udvisning: – Det er chokerende

‘Violent conduct’
Det er nemlig sådan, at når en spiller udøver ‘voldelig adfærd’, så skal spilleren udvises.

Ifølge Premier Leagues dommerhåndbog lyder kategorierne inden for netop dén kategori således. En spiller, der ikke går efter bolden, vil blive smidt ud, hvis spilleren:

  • Bruger eller forsøger at bruge overdreven kraft eller brutalitet mod en modstander, holdkammerat, stabsmedlem, dommerpersonale, tilskuer eller enhver anden person – ligegyldigt om der er kontakt eller ej
  • Bevidst slå en modstander eller anden person i hoved med hånden eller armen, ligemeget om kraften er ubetydelig
  • Laver en klar fremadrettet bevægelse med hovedet, som resulterer i en kraftfuld kontakt med hovedet eller ansigtet på modstanderen eller en anden person, ligemeget om kraften er ubetydeligt
  • At klart lave kraftfuld kontakt ved at holde modstanderens halsområde eller røre øjet på en person eller modstander
  • At klart rive i håret på en modstander

Og her er det ganske enkelt den sidstnævnte, der er tale om.

Som det ganske klart fremgår af tv-billederne, river Lisandro Martinez i hestehalen på Dominic Calvert-Lewin. Det er hævet over enhver tvivl.

Derfor er det altså helt efter reglerne, at Paul Tierney blev sendt ud til VAR-skærmen, og dermed også helt efter reglerne, at Lisandro Martinez blev udvist som følge af forseelsen.

3 kommentarer
    1. Jeg er egentlig ikke som sådan uenig.
      Men hvis man vil ‘bevise’ på denne måde, kan man ligeså godt bruge denne…

      “Bevidst slå en modstander eller anden person i hoved med hånden eller armen, ligemeget om kraften er ubetydelig”

      … til at bevise, at der er klart rødt kort til Calvert-Lewin.
      Hvilket jeg i øvrigt ikke mener, at der er.

      Men hvis man vil følge alting til punkt og prikke, så er der rødt kort hele tiden, så jeg synes det er hårdt at sige, at den bare er soleklar, fordi der står sådan der i fodboldloven.

  1. En ting er flagrende hænder og arme i fysiske dueller, f eks synes jeg at Levins hånd rammer Yoro i ansigtet i hovedstøds duellen der fører til Leeds 1-0 scoring….men den kigger VAR ikke på, fair nok.

    Men Licha HAR fat i Levins hår, ikke et hårdt træk eller riv, men nok til at det røde kort i min optik er korrekt.

    Man må jo spørge Lichs hvorfor det var nødvendigt at give dommeren muligheden, når nu alle ved at VAR kan og skal blande sig i den skags unoder….

    Håbløst idiotisk i en i forvejen svær situation for holdet….Carrick bør kritisere Licha og ikke dommerens beslutning.

    Mener ikke manageren skal holde hånden over en spiller i sådan en situation, det var et meget afgørende moment i kampen og gjorde et comeback næsten umuligt, selvom det var tæt på.

Skriv et svar
Forrige artikel

Historisk derby-nederlag på Old Trafford

Næste artikel

Smider millioner: Nevilles medieselskab opkøber United-influencers YouTube-kanaler

ANNONCE