Undrede du dig, da dommer Paul Tierney afbrød kampen mandag aften i starten af anden halvleg og gik mod VAR-skærmen?
Så fandt du hurtigt ud af, hvorfor det skete. Lisandro Martinez rev Dominic Calvert-Lewin i håret og blev prompte udvist af dommeren.
Men hvad siger regelbogen egentlig om situationen, og hvorfor var det, at Tierney blev kaldt til skærmen?
Michael Carrick efter Martinez-udvisning: – Det er chokerende
‘Violent conduct’
Det er nemlig sådan, at når en spiller udøver ‘voldelig adfærd’, så skal spilleren udvises.
Ifølge Premier Leagues dommerhåndbog lyder kategorierne inden for netop dén kategori således. En spiller, der ikke går efter bolden, vil blive smidt ud, hvis spilleren:
- Bruger eller forsøger at bruge overdreven kraft eller brutalitet mod en modstander, holdkammerat, stabsmedlem, dommerpersonale, tilskuer eller enhver anden person – ligegyldigt om der er kontakt eller ej
- Bevidst slå en modstander eller anden person i hoved med hånden eller armen, ligemeget om kraften er ubetydelig
- Laver en klar fremadrettet bevægelse med hovedet, som resulterer i en kraftfuld kontakt med hovedet eller ansigtet på modstanderen eller en anden person, ligemeget om kraften er ubetydeligt
- At klart lave kraftfuld kontakt ved at holde modstanderens halsområde eller røre øjet på en person eller modstander
- At klart rive i håret på en modstander
Og her er det ganske enkelt den sidstnævnte, der er tale om.
Som det ganske klart fremgår af tv-billederne, river Lisandro Martinez i hestehalen på Dominic Calvert-Lewin. Det er hævet over enhver tvivl.
Derfor er det altså helt efter reglerne, at Paul Tierney blev sendt ud til VAR-skærmen, og dermed også helt efter reglerne, at Lisandro Martinez blev udvist som følge af forseelsen.







Sådan, tak
Licha kvajer sig gevaldigt og Carrick følger efter med sin ubegavede kritik af situationen.
Punktum.
Jeg er egentlig ikke som sådan uenig.
Men hvis man vil ‘bevise’ på denne måde, kan man ligeså godt bruge denne…
“Bevidst slå en modstander eller anden person i hoved med hånden eller armen, ligemeget om kraften er ubetydelig”
… til at bevise, at der er klart rødt kort til Calvert-Lewin.
Hvilket jeg i øvrigt ikke mener, at der er.
Men hvis man vil følge alting til punkt og prikke, så er der rødt kort hele tiden, så jeg synes det er hårdt at sige, at den bare er soleklar, fordi der står sådan der i fodboldloven.
En ting er flagrende hænder og arme i fysiske dueller, f eks synes jeg at Levins hånd rammer Yoro i ansigtet i hovedstøds duellen der fører til Leeds 1-0 scoring….men den kigger VAR ikke på, fair nok.
Men Licha HAR fat i Levins hår, ikke et hårdt træk eller riv, men nok til at det røde kort i min optik er korrekt.
Man må jo spørge Lichs hvorfor det var nødvendigt at give dommeren muligheden, når nu alle ved at VAR kan og skal blande sig i den skags unoder….
Håbløst idiotisk i en i forvejen svær situation for holdet….Carrick bør kritisere Licha og ikke dommerens beslutning.
Mener ikke manageren skal holde hånden over en spiller i sådan en situation, det var et meget afgørende moment i kampen og gjorde et comeback næsten umuligt, selvom det var tæt på.
Hej!
Dommeren kigger TV og ser, at Licha har fat i Levins hår, og så får Licha det røde kort. TV-skærmen viser derimod ikke dommeren, at Calvert-Lewin i samme duel, men på et tidligere tidspunkt, planter hele sin flade hånd i ansigtet på Licha. Dermed er der frispark til Manchester United, inden Licha laver sin forseelse, som i øvrigt virker til at være en logisk refleks på at få en hånd i femøren, så at han griber fat i noget – dvs. Calvert-Lewins hestehale – for ikke at miste balancen.
Konklusion: Frispark til United, og IKKE udvisning til Licha.
Den er nem!
Venlig hilsen Anders Olsen
Hej Anders
Det må være ønsketænkning…😅👍
Lewin havde også en hånd i ansigtet på Yoro ved føringsmålet, men disse hændelser sker ofte i duel, noget andet er arme og albuer i hovedet.
Der er intet naturligt ved at pille/hive/røre ved modspillernes hår…..det er bare for dumt.
Ja det er en hård dom og VAR skulle måske ikke have blandet sig når nu Tierney ikke engang dømte frispark i første omgang, men Licha giver dommeren mulighed for at smide ham ud og det er helt unødvendigt.
Så vi den samme kamp? Jeg tvivler ærligt på, om du overhovedet så den live, eller om du bare har set klip efterfølgende.
Der er på ingen måde tale om, at han bevidst river i håret. Det er en duel i fart, hvor han får en hånd i hovedet, hopper op og forsøger at få fat i skulderen. I samme øjeblik han indser, hvad der sker, slipper han.
At kalde det et rødt kort er helt skævt. Det her er noget af det svageste, jeg længe har læst. Du burde få længere karantæne end Lisandro…
Kære Thomas Bengtsson.
Jeg “hører” hvad du “siger”. Du kan meget vel have ret i, at håndflader i en modspillers ansigt er en sædvanlig foreteelse, som normalt ikke resulterer i et frispark. Hvis du har ret i dette synspunkt, falder min argumentation tungt til jorden….
Venlig hilsen Anders Olsen
Anders
Min pointe er blot at man ofte ser dommerne vinke spillet videre efter dueller hvor begge spillerne går til den, medmindre vi snakker albuer direkte i ansigtet.
Fodbold er jo en kontaktsport hvor fysisk kontakt er tilladt, selvfølgelig indenfor reglerne.
Jeg synes ikke Lewin laver frispark på Licha først, jeg ser en fysisk duel hvor Licha har fat i Lewins hår…bare dumt.
Men helt okay du er uenig.😉👍
Enig med Thomas her. Fejlen ligger hos Licha, ikke dommeren. Tyndt rødt kort måske, men han giver dommeren muligheden.
Jeg vil sandelig håbe at Licha ser situationen på samme måde. Han må tage ansvar og lade være med at sætte sit hold i den situation.
Iøvrigt bakker jeg op om at dommerne slår ned på det med at rive i håret. Personligt gider jeg ikke se på den slags. På samme måde som med film og omringning af dommerne ved hver kendelse der går imod ens hold. Jeg synes det er alletiders at man slår ned på det, så det ikke griber om sig.