Foto: Chris Donelon/Manchester United via Getty Images
Bruno Fernandes runder 20 PL-assists – kan nå 21 i sæsonens sidste kamp
Bruno Fernandes har endnu en gang sat sit præg på en Premier League-sæson, der – uanset hvordan man vender og drejer det, har været præget af hans konstante kreativitet og ansvar i Manchester United.
Efter weekendens kamp kunne United-kaptajnen notere sig sin assist nummer 20 i ligaen, og dermed er han nu på kanten af en historisk milepæl i den sidste spillerunde.
Til Sky Sports satte Fernandes ord på både præstationen og muligheden for at runde 21 assists:
-Jeg er nået op på 20 i dag. Lad os se. Vi har én kamp tilbage. Træneren bestemmer, hvem der spiller den næste kamp. Jeg vil være meget glad for at gøre det. Men hvis jeg ikke gør det, er jeg allerede glad, fordi det er det højeste antal assists, jeg har haft i Premier League.
Med 20 oplæg er det allerede den portugisiske midtbanespillers bedste sæson i Premier League målt på assists, og han understreger selv, at det i sig selv er en præstation, han er tilfreds med – uanset om der kommer en kamp mere til at forbedre tallet.
Fokus på holdet frem for rekorder
Selvom de individuelle tal er imponerende, var Bruno også hurtig til at fremhæve det kollektive perspektiv, da han senere blev spurgt ind til sæsonens afslutning og sin eventuelle hæder som årets spiller i Premier League.
Her var budskabet klart:
-Jeg ønsker kollektive priser mere end noget andet, men det at vide, at dit arbejde bliver anerkendt af mange mennesker er dejligt. Mange spillere har været henne og sige, at jeg var årets spiller. Det er jeg meget taknemmelig for.
En nøglespiller i en udfordrende sæson
Fernandes har gennem hele sæsonen været blandt de mest produktive spillere i Premier League, både i form af mål og assists, og hans rolle som kreativ omdrejningspunkt – har været endnu mere udtalt i perioder, hvor holdets form har svinget.
Netop derfor vil den sidste kamp ikke kun handle om resultatet for United, men også om hvorvidt anførerens sæson kan nå historiske højder.
Uanset hvad ender 2025/26-sæsonen dog allerede nu som endnu en stærk individuel Bruno sæson, hvor han igen har været blandt de mest indflydelsesrige spillere i ligaen.




