Foto: Ash Donelon/Manchester United via Getty Images
Manchester United bliver nummer tre i denne Premier League-sæson. Det føles som et stort skridt fremad, efter holdet endte på en katastrofal 15. plads sidste sæson.
Der er dog stadig et stort arbejde forude, for 3. pladsen har været letkøbt i år med manglende kvalitet blandt de andre sædvanlige tophold.
Liverpool og Chelsea har begge tabt 20 kampe på tværs af alle turneringer i denne sæson. Det er kun én færre end West Ham, der ser ud til at rykke ned.
London-klubbens nedrykning er godt nyt for Tottenham, der ser ud til at redde sig, men stadig ikke er matematisk sikret. Det er jo også helt vildt at tænke på for et hold, der for et år siden vandt Europa League.
Med en kamp tilbage har United 68 points og kan maksimalt nå op på 71. Men der skal mere til, når United skal tage det næste skridt mod toppen. For rivalerne kommer til at forbedre sig fra den miserable tilstand, de har været i i denne sæson.
Netop derfor må søndagens følelsesladede affære være rigtig god reklame for Uniteds rekrutteringsarbejde. Når Elliot Anderson og andre dygtige spillere skal ud at finde nye klubber til sommer, kan og vil United nok ikke konkurrere med eksempelvis Manchester City, når det gælder løn mv.
Men klubben har i dén grand vist sig fra den bedste side og fortalt en historie om United som mere end en klub. Her må vi fremhæve en flot afsked med både Casemiro og Tyrell Malacia. Men også den måde, spillerne stod sammen i Bruno Fernandes’ rekordforsøg.
Hvis der stadig findes spillere, der ikke kun jagter den største kontrakt, må det simpelthen være noget, som de vil ønske at være en del af.
Milepæl i rekord med pauseføringer på Old Trafford
Da United i går gik til pause med en føring på 1-0 mod Nottingham Forest, var det ligakamp nummer 400 med en pauseføring på Old Trafford siden nederlaget til Ipswich Town den 7. maj 1984.
Her var United kommet foran i det 25. minut ved Mark Hughes, men anden halvleg var knap gået i gang, før Mich d’Avray udlignede. Alan Sunderland fuldendte comebacket i det 86. minut og sikrede dermed Ipswich Town en 1-2 sejr på Old Trafford efter at have været nede med 1-0 ved pausen.
Dengang var der nok ikke mange, der tænkte, at kampen ville blive historisk. Men siden dengang har United altså ført ved pausen i 400 ligakampe på hjemmebane uden at tabe en eneste. I 365 af tilfældene er det endt med en sejr, mens der er tale om 35 uafgjorte.
Tæller vi kun i Premier League-æraen, er der tale om 334 kampe, 308 sejre og 26 uafgjorte. Klart flere end nogen andre klubber i rækken.
Angrebstrio har vist kvalitet, men har manglet kontinuitet
I sommers hentede United en offensiv trio i form af Matheus Cunha, Bryan Mbeumo og Benjamin Sesko. De har alle vist storform i perioder, mens det desværre har haltet i andre perioder.
Cunha og Sesko havde begge en svær start. Sesko scorede kun to gange i sine første 17 kampe. Han har siden scoret ti mål i 15, ofte som indskifter. Sidstnævnte er et vildt snit, som han meget gerne må holde fremover.
For Cunha var det først i den niende kamp, han kom på tavlen. Tæller vi hans præstationer fra og med Wolves-kampen den 8. december, lyder det dog på ni mål og fire assists i 22 kampe for Uniteds nummer 10. Også her begynder det at ligne noget.
Derimod kom Bryan Mbeumo flyvende i gang, men scorede i går for første gang i 12 kampe. Det ændrer dog ikke på, at det kun er Erling Haaland og Mohamed Salah, der har scoret flere Premier League-mål end ham siden starten af sidste sæson.
Samtidig betyder det også, at alle tre nyankomne spillere har scoret mindst ti mål i deres fælles debutsæson.
Det er kun sket én gang tidligere i Premier League, at tre spillere på samme hold scorer mindst ti gange i samme debutsæson. Her var der tale om Arsenal-trioen Santi Cazorla, Lukas Podolski og Olivier Giroud, der til sammen scorede 23 ligamål i 2012/13.
Bruno i centrum
Bruno Fernandes fik endelig sin assist nummer 20 og har nu tangeret Kevin De Bruyne og Thierry Henrys fælles rekord.
Det burde dog have været mange flere, men som chanceskaber er man nu engang afhængig af, at afleveringerne også bliver omsat til mål.
Derfor kan det være mere retvisende at kigge på tallene bagved.
Ifølge statmuse har Bruno Fernandes skabt 130 chancer, flere end nogen andre i Premier League 2025/26. Liverpools Dominik Szoboszlai er nummer to med 71, og han er også den eneste med bare halvt så mange som Uniteds nummer 8.
Men hvor vildt er det historisk set? Kun én gang tidligere har en spiller skabt flere chancer i en Premier League-sæson: Kevin De Bruyne med 134 i 2019/20. Samme sæson, hvor belgieren også nåede de 20 assists.
Her satte Kevin De Bruyne også rekord ved at skabe 34 store chancer. Det er flere end nogen andre i Premier League, og også her er Bruno Fernandes på en 2. plads med 32 i 2022/23-sæsonen.
I denne sæson har han nu skabt 31, hvilket altså er tredjebedst i Premier League-historien. 31 er dermed kun én fra at tangere hans bedste sæson. Og samtidig er det kun én fra at have dobbelt så mange som denne sæsons nummer to, Rayan Cherki, der har skabt 16 store chancer.
Ser vi ud over Premier Leagues grænser, ligger han også nummer 1, dog med en mindre margin. Inters Federico Dimarco har skabt 29 store chancer i sæsonen, mens Bayern Münchens Michael Olise står noteret for 28.
Ovenstående bør vægte højt i afgørelsen om, hvorvidt han bliver årets spiller i Premier League. For der er tale om meget mere end “bare” 20 assists.