Mandagens transferrygter: Éderson venter på United – Tchouaméni er drømmen

Manchester United arbejder fortsat på at forstærke midtbanen, og ifølge Fabrizio Romano er Éderson klar til et skifte til Old Trafford. Samtidig har klubben flere store navne på blokken.

Manchester Uniteds jagt på forstærkninger til midtbanen ser ud til at tage fart.

Ifølge Fabrizio Romano er Atalantas Éderson klar til at skifte til Manchester United, hvor der allerede skulle være en aftale på plads mellem Éderson og United om de personlige vilkår.

Den brasilianske midtbanespiller venter nu angiveligt på, at en aftale mellem de to klubber falder på plads. United skulle samtidig have afholdt face-to-face-møder med Atalanta i forsøget på at få grønt lys til at hente Éderson.

Éderson er dog ikke det eneste navn på Uniteds liste.

Romano melder også, at United holder øje med flere midtbanespillere denne sommer. Her nævnes blandt andre Mateus Fernandes fra West Ham, Elliot Anderson fra Nottingham Forest, Sandro Tonali fra Newcastle, Aurélien Tchouaméni fra Real Madrid og Carlos Baleba fra Brighton.

Ifølge Romano skulle Tchouaméni være en spiller, United internt ser som en drømmesigning. Real Madrid-spilleren er dog en meget vigtig del af den spanske storklubs planer, og derfor virker en handel på nuværende tidspunkt særdeles vanskelig.

Det samme gælder Elliot Anderson, som Romano også nævner som en spiller, United angiveligt er meget begejstrede for. Nottingham Forest-profilen er dog ligeledes en svær handel at få i hus, og derfor kan United blive nødt til at kigge mod mere realistiske alternativer.

Alt tyder dog på, at United kommer til at forsøge sig med flere midtbanespillere denne sommer. Spørgsmålet er nu, om Éderson bliver den første forstærkning til midtbanen.

1 kommentar
  1. Kæmpe NEJ tak til Tchouaméni!
    At han overhovedet er i tankerne på ledelsen er en gåde. Skulle vi hyre spillere der slås med deres medspillere internt ?? Wtf…

Skriv et svar
Forrige artikel

Luke Shaw skriver historie: Fra skadesplaget til uundværlig

Næste artikel

Carrick om Bruno-fremtid: Ingen grund til at tro andet

ANNONCE