Ronaldo, Rooney og Anderson sad således alle på bænken fra kampens start. De tre kom på banen i anden halvleg, men fik ingen indflydelse på resultatet.
Kampen startede generelt meget underholdende med gode forsøg fra begge sider. Den første rigtig gode mulighed tilfaldt Louis Saha efter fem minutter. Franskmanden var onside, da Paul Scholes lagde en lang aflevering fremad banen. Saha fik tæmmet bolden, men den efterfølgende afslutning røg et stykke forbi mål.
Fulhams farligste mand i første halvleg, Danny Murphy, forstod virkelig at teste Edwin van der Sar til det yderste. Først med et fremragende langskudsforsøg, som hollænderen kun lige akkurat nåede at kaste sig ned og få vippet til hjørne. Senere i halvlegen fik Murphy en kæmpe mulighed, da United-forsvaret lod ham stå helt fri ved bagerste stolpe ved et frispark. Heldigvis for gæsterne sad forsøget lige i favnen på van der Sar.
Dagens kamp bød på en spiller, som fik scoret sit første mål i den røde trøje. Der er tale om Owen Hargreaves, der i fraværet af Ronaldo tog sig af Uniteds frispark. Det gjorde han til perfektion efter et kvarters spil med et følt skud over muren og i mål.
Fulhams indkøb af Brede Hangeland har åbenbart ikke givet pote, for alt for ofte skete det, at Uniteds-spillere kom til hovedstød i feltet. Paul Scholes fik således en kæmpe chance for at øge føringen, da ingen dækkede ham op ved et hjørnespark. Den rødhårede midtbanespiller fik dog ikke placeret sit forsøg godt nok, og målmand Antti Niemi kunne redde.
Det kunne den finske keeper dog ikke i halvlegens sidste minut. Har var det anden lille United-spiller, Park Ji-Sung, som fik hoved på bolden tæt under mål. Kuglen fløj fra Parks pandebrask og i mål via undersiden af overliggeren.
Anden halvleg blev knap så underholdende som forsøg, men den fik da sine momenter efter indskiftningerne af profilerne på bænken.
John O’Shea fik sidste United-fod på bolden, da føringen blev øget til 3-0. Ireren sendte en tilsyneladende ufarlig aflevering ind i boksen, som Simon Davies kom til at sende forbi sin egen keeper. Dermed slukkedes det sidste håb om point for hjemmeholdet.
Begge hold forsøgte sig i slutminutterne med et langskud, men hverken Kimmy Bullard eller Cristiano Ronaldo havde held til at overliste modstanderens målmand. Dermed ender kampen 3-0.
Arsenal og Chelsea spillede deres respektive kampe på samme tid som United. Chelsea scorede tre hurtige mål mod West Ham, før Frank Lampard blev udvist. Trods en mand i undertal formåede vicemestrene at score et mål mere, så kampen endte 4-0. Arsenal tog hjemme imod formstærke Aston Villa, som bragte sig foran i første halvleg. Længe så det ud til, at Villa ville stjæle de tre point, og United ville overtage ligaens førsteplads, men langt inde i dommerens tillægstid udlignede danske Nicklas for Arsenal. United må altså fortsat tage til takke med andenpladsen, men man er nu blot et enkelt point bagud.