Da kampen imod Derby i morgen ikke bliver vist på nogen af de kanaler, som Den Glade Gris råder over, har vi været nødsaget til at flytte bar for en kort stund.
Vi havde oprindeligt fundet Irish Rover, men nu er planen ændret.
The Dubliner vil nemlig i morgen tilbyde United-fans iført United-trøje rabat på øl, når kampen klokken 16 starter.
The Dubliner er den store irske pub på Amagertorv på Strøget og fans i United-trøje kan under kampen købe øl til følgende priser:
Alm. Fadøl (Carlsberg, Turborg) 33 kroner
Guiness og Kilkenney 39 kroner.
Stor ros skal der gå til The Dubliner, som selv har kontaktet os med henblik på at få os derind i morgen.
The Dubliner
Amagertorv 5
1160 København K
Husk Den Glade Gris til kampen mod Scouserne
Husk at Den Glade Gris søndag den 23. marts sender kampen mod Liverpool.
Dørene åbnes allerede klokken 12 og der er sædvanligvis en kæmpe fest til kampen, hvor vi forhåbentlig igen går ud som sejrsherre.
Desuden er det helligdag næste dag, så der er god mulighed for at feste igennem når Manchester United giver Scouserne endnu en øretæve.