Bruno Fernandes nomineret til Ballon d’Or

Bruno Fernandes er igen nomineret til en individuel pris og denne gang er det en af de større.

De individuelle nomineringer vil ingen ende tage for vores portugisiske stjerne, der netop er blevet nomineret til Ballon d’Or 2026.

 

Bruno Fernandes er blandt de 30 spillere der er nomineret til den prestigefyldte pris, som hvert år hylder verdens bedste fodboldspiller.

Nomineringen kommer efter en fremragende sæson for United-anføreren, der endnu en gang var blandt klubbens absolut vigtigste spillere. Fernandes satte blandt andet Premier League-rekord med 21 assists i sidste sæson og blev efterfølgende kåret til årets spiller af både sine holdkammerater og Premier League-spillerne i PFA-regi.

Det er anden gang i karrieren, at Fernandes er nomineret til Ballon d’Or. Senest var i 2021, hvor han endte som nummer 21 i afstemningen.

 

Konkurrencen bliver dog ikke let for Fernandes. Verdensstjerner som Lamine Yamal, Harry Kane og Jude Bellingham er også alle nomineret.

 

Om Bruno Fernandes kan blande sig helt i toppen, får vi svaret på den 26. oktober, hvor årets Ballon d’Or bliver uddelt i London. Det bliver samtidig den 70. udgave af den prestigefyldte pris.

Skriv et svar
Forrige artikel

Kæmpe scoop: United henter Liverpool-talent

ANNONCE