Akademiet kom godt fra land – stortalent sprudlede

Manchester Uniteds ungdomshold kom godt fra land i Uefa Youth League, da de slog Sabah med 5-0 i en ensidig affære.

Manchester Uniteds akademihold er tilbage i Uefa Youth League.

Holdet, der er trænet af den efterhånden garvede akademitræner Adam Lawrence, mødte – ligesom førsteholdet skal – Sabah fra Aserbajdsjan.

Med fra start var spillere som JJ Gabriel, Jack Fletcher og Jim Thwaites, der alle var inde og snuse til førsteholdet i opstarten.

Det var et stærkt hold, Lawrence stillede til start med i en 4-3-3, der så således ud.

Byrne-Hughes

Helafu – Mills – Kukonki – Watson

Thwaites – Fletcher – Gabriel

Mantato – Ibragimov – Brown

United startede godt ud, da russiske Amir Ibragimov bragte holdet foran efter blot to minutter på en assist fra Jim Thwaites.

Thwaites tog et frispark ude ved sidelinjen, hvor han med et lavt indlæg fandt Ibragimov på forreste stolpe, som med en halvflugter sparkede bolden flot ind i det korte hjørne.

Efter 16 minutter var det 17-årige Jacob Watson, der var på pletten.

Bendito Mantato udfordrede på højresiden, hvor han smed et fladt indlæg ind, der efter en clearing fra Sabah-forsvaret endte for fødderne af Watson ved kanten af feltet. Derfra kunne englænderen sikkert sparke United foran til stillingen 2-0.

Derefter begyndte JJ Gabriel-showet.

Stortalentet bragte United på 3-0 lige inden pausen, hvor han flugtede bolden i mål, efter Nathaniel Browns afslutning var blevet afværget inde i feltet.

Nu var Gabriel i gang, og han havde ikke i sinde at stoppe.

Efter 85 minutter modtog han en dybdebold fra Ibragimov. Her satte han en Sabah-spiller og kunne trække ind i banen og lægge den køligt fladt over i det lange hjørne.

Blot to minutter senere fuldførte sit hattrick.

Jim Thwaites sendte en flot dybdebold hen over Sabah-forsvaret, som Gabriel tog flot ned, efter et par gode berøringer var han fri foran målmanden, som han sikkert passerede.

5-0 og et hattrick af JJ Gabriel, der endnu engang viser, hvor stort et talent han er.

Sabah var ikke den store udfordring for United, som kunne have vundet kampen endnu større.

Skudstatistikken lød på 49-0 i Uniteds favør, og med 82/18 i boldbesiddelse var det reelt set ét hold på banen.

Skriv et svar
Forrige artikel

Carrick: - Sesko er tæt på en startplads

ANNONCE