Kommentar: Hvis ikke Carrick, hvem så?

Dette er en kommentar. Den fremstiller udelukkende skribentens egen holdning.

David Moyes, Louis van Gaal, José Mourinho, Ole Gunnar Solskjær, Erik ten Hag, Ruben Amorim og Michael Carrick.

Syv permanente trænere har der været, siden Sir Alex Ferguson forlod klubben i 2013. Syv trænere, der ikke har formået at føre United tilbage til det niveau, klubben hører til på.

Bevares, der har været succeshistorier, bl.a. Mourinhos Europa League-triumf og andenplads i Premier League samt Ten Hags første sæson i United, der sluttede med en tredjeplads i ligaen, en triumf i Carabao Cuppen og en finaleplads i FA Cuppen.

Selv de succeser, der har været, har næsten udelukkende varet én sæson. Ingen af de syv trænere har formået at genskabe fortidens succeser på kontinuerlig basis.

Hvis man kigger på historien, har United haft svært ved at fastholde succesen, efter at klubbens største managere, Sir Matt Busby og Sir Alex Ferguson, forlod klubben. Da Sir Matt Busby forlod klubben i 1969 efter næsten 24 år i spidsen, efterlod han et enormt tomrum, som flere efterfølgende managere ikke formåede at udfylde. Det tomrum blev først udfyldt i 1986, da en vis Sir Alex Ferguson overtog roret. Som vi alle ved, er tomrummet efter Sir Alex heller ikke blevet udfyldt.

Måske er det bare en del af Uniteds historie, måske er det blot et tilfælde. Men klubben har haft svært ved at rejse sig, efter at de store trænere har forladt skuden.

Og nu står vi her igen.

Efter en succesfuld interim-periode for Michael Carrick virker det til, at magien er løbet ud. Vi formår ikke længere at skabe de samme resultater, som vi gjorde i foråret. Sulten og lysten virker også til at være forsvundet.

Jeg har altid været meget imod hurtige trænerfyringer. Jeg var ikke Amorim-out, da han blev fyret, og det samme gjaldt Ten Hag. Grunden til, at jeg ikke ønsker at trykke på aftrækkeren for hurtigt, kan bl.a. skyldes, hvordan det gik for Sir Alex i hans første tid i klubben. De første år var ikke nogen stor succes, og både fans og medier spåede ham til at blive fyret.

Tænk, hvis klubben havde trykket på aftrækkeren dengang…

Nogle gange tager gode ting bare lang tid, og i nyere tid har vi også set det med Arteta i Arsenal. I starten var der en stor del af fanbasen, der gerne ville have ham fyret. Men Arsenal valgte at beholde ham, og det bliver de belønnet for nu.

Så nej, det er ikke altid løsningen at fyre en træner, hvis tilstandene ikke er, som man gerne vil have dem. Men når det kommer til Michael Carrick, kan jeg simpelthen ikke se en fremtid i det. Jeg er overbevist om, at den hype og fandenivoldskhed, han skabte i sin interim-periode, er løbet ud. Det lugter utrolig meget af en Ole Gunnar part 2.

Carrick og Ole Gunnar har det til fælles, at de tydeligvis er vanvittigt gode til at samle en trup, skabe gode dynamikker i truppen og få spillerne til at tro på noget. Men når det bliver hverdag, er det trænerens taktiske evner, der skal tage over. En god træner skal både kunne skabe en god stemning i omklædningsrummet og være taktisk dygtig.

I en interim-periode, hvor klubben befandt sig et dårligt sted efter fyringen af Amorim, var Carricks evne til at samle omklædningsrummet lige præcis det, vi havde brug for. Men som vi så under hans tid i Middlesbrough, blev han også fyret på grund af taktiske mangler og manglende evner inden for kampstyring.

Så ja, jeg ser ikke en fremtid i Carrick. Jeg savner idéer, aggressivitet og en tydelig identitet. Det virker, som om Carrick-ball handler mere om gode vibes i omklædningsrummet end om egentlige taktiske idéer og visioner.

Men så er spørgsmålet, som titlen på denne kommentar også lyder: Hvis ikke Carrick, hvem så?

Hvis man kigger på træner­markedet, er der flere navne, jeg hellere vil have end Carrick. Det er helt andre typer end Carrick og i flere tilfælde trænere med en klar spillestil og identitet.

Fabian Hürzeler, Antonio Conte, Julian Nagelsmann og Eddie Howe 

Det er de navne, som medierne oftest peger på i forbindelse med trænersædet i United. Det er også den pulje af trænere, som jeg synes, United skal kigge nærmere på.

For jo, der er også Gareth Southgate og Kieran McKenna, som ligeledes rygtes til at blive United-trænere. Men jeg har slet ikke fidus til de to, så dem vælger jeg at sortere fra i puljen af mulige kommende United-trænere.

Min absolutte favorit i den pulje er Antonio Conte.

Italieneren har bevist, at han kan skabe resultater på kort tid. Han er ekstremt dygtig til at samle en trup, skabe struktur og give holdet en tydelig identitet – noget, United i den grad har manglet de seneste år.

Noget, United især har manglet, er den fandenivoldskhed, som Conte besidder. Jeg elsker simpelthen en trænertype som Conte, der viser så meget passion på sidelinjen, og som også kan give skideballer til de spillere, der i den grad fortjener det. Vi har simpelthen haft for bløde trænere de seneste år. Jeg hungrer efter en træner, der kan give en ordentlig hårtørrer i omklædningsrummet i bedste Sir Alex-stil.

Conte er kendt for sin 3-5-2-formation, men hans hold kan samtidig være langt mere offensivt og seværdigt, end hans ry som defensiv træner antyder. Og ja, man får næsten allerede skræmmende flashbacks til Amorims 3-5-2-formation. Men Conte har også vist i de seneste par sæsoner, at han kan være taktisk fleksibel og skifte formation flere gange.

Den store bekymring er dog hans temperament og forhold til klubbens ledelse. Conte stiller enorme krav, og hvis han ikke føler, at ambitionerne bliver matchet, kan det hurtigt ende i konflikter. Derfor kræver det en stærk ledelse, der kan give ham de rette rammer. Og det er som sagt langt fra givet med den ledelse, United har i øjeblikket.

Hvis det ikke skal være Conte, kunne et godt bud på en fremtidig United-træner være Fabian Hürzeler.

Hürzeler har gjort det fremragende i Brighton de seneste par år. I løbet af sine første to sæsoner har han ført Brighton til to ottendepladser i Premier League og samtidig sikret klubben europæisk fodbold. Alt dette har han opnået med en trup, hvor de bedste spillere ofte bliver solgt til større Premier League-klubber, og hvor midlerne til at hente nye, spændende talenter er begrænsede.

Samtidig er Hürzelers spillestil ekstremt spændende og tempofyldt. Det har også gjort ondt på United i de seneste to sæsoner, hvor han har vundet fire ud af seks opgør mod os.

Hvis man kigger på Uniteds transfervindue, har vi virkelig ikke brugt særligt mange penge sammenlignet med de andre Big Six-klubber. Når man så ser, hvordan Hürzeler har skabt succes i en klub, der heller ikke bruger vanvittigt mange penge, kunne det godt love godt for United.

Det eneste, jeg er lidt nervøs for, er, at jeg føler, jeg har set noget lignende før. Nemlig da Thomas Frank skiftede fra Brentford til Tottenham. Franks og Hürzelers situationer minder lidt om hinanden. Begge har muligvis overpræsteret med et midterhold gennem flere år, hvorefter en større klub har hentet dem i håbet om, at de kunne løfte holdet til et nyt niveau. Men i Franks tilfælde endte det ikke med at blive den succes, man havde håbet på.

Ingen siger, at et skifte til United nødvendigvis vil ende på samme måde for Hürzeler, som det gjorde for Frank i Tottenham. Men vi har efterhånden set mange eksempler på, at springet fra et midterhold til en topklub i Premier League kan være en alt for stor opgave. Og når man tænker på, hvor ung Hürzeler er, kan hans manglende erfaring på det allerhøjeste niveau også vise sig at blive en udfordring.

Alligevel synes jeg, at Hürzeler er en spændende kandidat, og kunne være et godt bud, hvis ikke vi ikke kan få fat i Conte.

En anden toptræner som også er ledig nu er Julian Nagelsmann. 

Nagelsmann er en af de mest spændende taktiske trænere på markedet. Han er kreativ, tænker anderledes og foretrækker en offensiv spillestil med masser af bevægelse, fleksibilitet og fremadrettede pasninger. Det kunne potentielt give United den tydelige spillestil og identitet, som klubben har manglet i flere år.

Men hans største styrke kan også blive hans største svaghed. Nagelsmann har mange idéer, og til tider kan hans taktiske kompleksitet skabe forvirring frem for klarhed. Hans spillestil kræver tid på træningsbanen, og spørgsmålet er, om Uniteds ledelse vil give ham den tid, der skal til.

Et af de røde flag, jeg ser ved Nagelsmann, er hans tid i Bayern München og på det tyske landshold. I Bayern blev han fyret, selvom han kun var ét point efter Dortmund i Bundesligaen. Omklædningsrummet og ledelsen havde dog mistet troen på ham, og i Champions League præsterede han heller ikke på det niveau, som Bayern er kendt for.

Det samme gælder hans tid på det tyske landshold, hvor Nagelsmann skuffede fælt og kom på kant med de tyske medier. Ved VM i 2026 blev Tyskland desuden slået ud af et tamt Paraguay. Man kan derfor sige, at de to seneste trænerjobs næppe har hævet hans aktiekurs.

Jeg synes dog bestemt, at Nagelsmann er en spændende kandidat, men han er også et risikabelt valg. Potentialet er enormt, men det kræver tålmodighed, de rette spillere og en klar plan fra klubbens side.

Det sidste bud i min trænerpulje er Eddie Howe. Og må jeg være ærlig? Jeg har ikke den store fidus til ham.

Bevares, han har skabt gode resultater i Newcastle og blandt andet ført klubben til en 4.-plads i 2022/23-sæsonen og en 5.-plads i 2024/25-sæsonen. Newcastle kvalificerede sig dermed til Champions League to gange.

Jeg kan også godt se, at Howe ikke havde de bedste betingelser, inden han blev fyret i Newcastle. Flere af hans nøglespillere blev solgt, og de spillere, klubben hentede som erstatninger, var langt fra på samme niveau som dem, der blev solgt.

Men da tiderne blev hårde i Newcastle, så jeg også tegn på svaghed. Flere Newcastle-fans begyndte at kritisere Howe, da klubben oplevede en nedgang i sidste sæson. Efter min mening havde truppen niveau til mere end den 12.-plads, holdet endte på.

De manglende præstationer i både Champions League og Premier League har gjort, at jeg ikke har den store fidus til ham. United skal trods alt også spille i flere turneringer, herunder Champions League. Det er ikke, fordi jeg slet ikke kan forstå de United-fans, der gerne vil have Howe, men de sæsoner, hvor hans Newcastle-hold har skullet spille i flere turneringer, har bare ikke været overbevisende.

Jeg kan dog også se, at flere af hans nøglespillere har forladt klubben i løbet af de seneste år, så han er heller ikke blevet bakket godt nok op af klubbens ledelse.

Situationen med ledelsen gælder også for Carrick i United. Derfor er spørgsmålet fra mig: Ville det ikke bare ende med at blive lidt det samme som med Carrick?

Hvis der stod en mand med en pistol foran mig og sagde, at jeg skulle vælge Uniteds næste træner, ville jeg klart vælge Antonio Conte.

Jeg elsker hans fandenivoldskhed og passion, og så har han også masser af erfaring på topniveau, hvor han har skabt succes med Chelsea og adskillige Serie A-klubber.