Manchester United bliver udfordret, når AS Roma er gæst i fjerde runde af Champions League.
Hjemmeholdet er i dårlig form, og spørgsmålet er, om Michael Carrick kommer til at blande kortene inden aftenens kamp. Det har han ikke haft for vane indtil videre, og med den acceptable første halvleg mod Chelsea, vil han formentlig kigge i samme retning inden Champions League-braget.
I målet kan der ikke være tvivl om, at Senne Lammens starter igen. Belgieren er ikke i god form, men sidder stadig tungt på målmandsposten i klubben.
En af de bedst præsterende spillere i denne sæson har været unge Leny Yoro, som uden tvivl havde startet, hvis han ikke var meldt tvivlsom inden opgøret. Derfor kan han godt nå at blive klar, men for at være sikker, bliver buddet, at Noussair Mazraoui starter på højreback.
Den anden back sidder Diogo Dalot på, og det er ikke til at sige hvem af de to, der spiller til højre eller venstre.
Det er svært at sætte nogle sikre startere på i midterforsvaret. Harry Maguire og Lisandro Martinez har spillet mest i denne sæson, men de har været langt fra imponerende.
Modsat er Matthijs De Ligt stadig ved at finde sin form, og Ayden Heaven har set usikker ud, når han har været på banen.
Det forventes, at Carrick går med de erfarne spillere, hvilket betyder, at Maguire og Martinez starter.
Kobbie Mainoo er tilbage efter sin skade, og han er i høj kurs hos cheftræneren og forventes af starte. Sammen med ham er det oplagte bud, at Carlos Baleba spiller ved siden af, og det vil give muligheden for at se en spændende konstellation med de to.
Youri Tielemans og Andrey Santos er også gode bud på de bagerste midtbanepladser, men de er ikke foran de to førnævnte i køen og må derfor tage til takke med en bænkplads.
På 10’eren er Bruno Fernandes og Carrick kommet på god fod igen, og derfor er der ingen tvivl om portugiserens startplads.
Med Benjamin Sesko ude indtil det nye år, og Carricks utvivlsomme mangel på tiltro på Joshua Zirkzee, så bliver det svært at se en offensiv, hvor Bryan Mbeumo ikke starter på toppen.
Han suppleres af Amad og Matheus Cunha på kanterne. Marcus Rashford er ved at komme tilbage fra sin skade, men hans medvirken i aftenens kamp er usikker. Hans deltagelse vil potentielt set kunne rykke Cunha længere frem.
Sådan forventer vi, at Manchester United stiller op mod AS Roma:
Lammens
Mazraoui – Maguire – Martinez – Dalot
Mainoo – Baleba
Amad – Bruno Fernandes – Cunha
Mbeumo
Optakt: Kriseramte Manchester United tager imod formstærke Roma




