Ronaldo enig med Real Madrid

Ifølge den spanske avis Marca, som normalt er rimeligt velinformeret dog med undtagelser, er Ronaldo og Real Madrid blevet enige om en forhåndsaftale….

Ifølge den spanske avis Marca, som normalt er rimeligt velinformeret dog med undtagelser, er Ronaldo og Real Madrid blevet enige om en forhåndsaftale.

Aftalen, der selvfølgelig ikke er blevet bekræftet af nogen af parterne, skulle sende Ronaldo til Real Madrid på en 5-årig kontrakt til en løn omkring £150.000 om ugen.

Ronaldos mor, Aveiro, har dog også været på banen i et interview med den portugisiske tv-station TV1:

“Han (Ronaldo, red.) har det fint, hvor han er. Hans fremtid kan kun guderne vide, men et er sikkert; han bliver i England.”

Ronaldo og Portugal spiller i morgen klokken 20.45 deres første kamp ved EM, når de tager imod Tyrkiet i Genève.

Forhåbentlig vil det betyde cirka 90 minutter uden en transfer-nyhed om Cristiano Ronaldo dos Santos Aveiro.

Forrige artikel

Ronaldo til Fergie: Hold dig væk!

Næste artikel

Manucho muligvis til Spanien på udlån

ANNONCE