Manucho muligvis til Spanien på udlån

Den engelske avis the Mirror skriver i dag, at Manchester United overvejer at sende Manucho på endnu et lejeophold i Sydeuropa. Efter et halvt år i…

Den engelske avis the Mirror skriver i dag, at Manchester United overvejer at sende Manucho på endnu et lejeophold i Sydeuropa.

Efter et halvt år i græske Panathinaikos er det nu spanske Deportivo la Coruna, der meldes interesseret i at hente den farlige angriber fra Angola til klubben i et år som lejesvend.
United overvejer, om man skal sende Manucho på udlån igen, da det er tvivlsomt, om han kan opnå arbejdstilladelse i England.

Spanske Deportivo, der har kvalificeret sig til UEFA Cuppen i den kommende sæson, skulle efter sigende have lovet United og Manucho, at han vil blive fast mand og dermed opnå masser af værdifuld erfaring i europæisk fodbold. Manucho skrev i januar under på en kontrakt med United frem til sommeren 2011.

”Det vil være rigtig godt for hans videre udvikling”, udtaler Deportivo præsident Augusto Cesar Lendoiro til The Mirror.

Forrige artikel

Ronaldo enig med Real Madrid

Næste artikel

Real Madrid går direkte til Glazers

ANNONCE