Beckham: Tag til Madrid, Cristiano

Den 33-årige LA Galaxy-spiller er dermed vendt på en tallerken, for den tidligere United- og Real Madrid-spiller rådede ellers for ganske få uger siden…

Den 33-årige LA Galaxy-spiller er dermed vendt på en tallerken, for den tidligere United- og Real Madrid-spiller rådede ellers for ganske få uger siden Ronaldo til at blive på Old Trafford, som dengang – ifølge Beckham – var det rette sted for portugiseren.

Men nu har Beckham åbenbart ændret opfattelse. Til News Of The World opfordrer den forhenværende engelske landsholdsanfører nu Ronaldo til at gribe chancen for at spille for Real Madrid. Det skriver Goal.com.

“Hvis nogen spurgte mig, om Cristiano Ronaldo skulle gå til Madrid, ville jeg sige ja. Real er en drøm for en hvilken som helst spiller. Han ville blive et fanatastisk indkøb for både Madrid og deres fans. Alle de bedste spillere ønsker at spille på Bernabeu i løbet af deres karriere. Det er en unik fodboldoplevelse,” siger Beckham.

Forrige artikel

Robinho vil ikke bytte med Ronaldo

Næste artikel

"Ronaldo er verdens bedste"

ANNONCE