Cristiano Ronaldo fik comeback i startopstillingen og kvitterede for tilliden ved at score til 1-0 efter 25 minutters spil. Adam Johnson udlignede i det 56. minut.
Ryan Giggs bragte United foran på ny efter 79. minutter. Nani slog sejren fast i overtiden.
Sejren og det unge United-holds fremragende indsats blev imidlertid skæmmet af en uhyggelig tackling af Boros Emmanuel Pogatetz på Rodrigo Possebon. Brasilianeren måtte bæres fra banen iført ilmaske, og det frygtes, at der er tale om et kompliceret benbrud à la Arsenals Eduardo Da Silvas og Alan Smiths.