Opstarten på den nye sæson og skaderne

Opstarten på den nye sæson De røde djævle lagde ud med en mindre god pre-season, hvorefter holdet skulle møde Arsenal FC i årets første vigtige kamp i…

Opstarten på den nye sæson

De røde djævle lagde ud med en mindre god pre-season, hvorefter holdet skulle møde Arsenal FC i årets første vigtige kamp i Community Shield, som blev spillet i Cardiff.

Den kamp endte til Arsenal FC”s fordel, og dermed var stilen måske lagt for Manchester United for United tabte også deres tredje kamp, som var den første kamp i Premier League for klubbens vedkommende i denne sæson.

Det var en kamp, der bød på et andet London-hold, nemlig Chelsea, og den kamp endte 1-0 til Chelsea på et mål af islandske Gudjohnson.

Videre i Premier League skulle United møde Norwich City, Blackburn Rovers, Everton FC og Bolton Wanderers. Dette var bestemt ikke nemme kampe, men flertallet havde forventet sejre i mindst halvdelen af kampene, men sådan skulle det ikke gå.

Disse 4 kampe skulle byde på 1 sejr og 3 uafgjorte kampe, og det er undervejs, at Arsenal FC har skabt sig sit store forspring med 5 sejre i de første 5 kampe af Premier League-sæsonen.

2 point efter følger Manchester Uniteds overmænd fra den første Premier League-kamp, Chelsea, som har formået at vinde 4 kampe og spille 1 kamp uafgjort ud af 5 kampe i alt.

Manchester Uniteds position og skaderne

For at finde Manchester United i Premier League-tabellen, skal man kigge et godt stykke længere ned, end man plejer at skulle.
United ligger på en 10. plads med 6 point efter 5 kampe spillet for deres vedkommende. Målscoreren er heller ikke for positiv, da den siger 5 for og 5 imod.

Denne mindre gode målscore kan dog muligvis undskyldes med et unormalt højt antal af skader. Af angrebsspillere er eller har Louis Saha, Ruud van Nistelrooy, Ole Gunnar Solskjær og Wayne Rooney været skadet. De “raske” har været David Bellion og Alan Smith, som har scoret henholdsvis 2 og 5 mål, når man tæller alle mål med, fra deres side, i denne sæson.

I bagerste kæde, forsvarskæden, er eller har Wesley Brown, Rio Ferdinand, Gary Neville, Quinton Fortune, Gabriel Heinze, John O”Shea været skadet eller utilgængelige for Sir Alex Ferguson.

Midt imellem forsvarskæden og angrebskæden er midtbanekæden, og den har heller ikke været helt fri fra plager. Her kan blandt andet nævnes Cristiano Ronaldo som bare en af de væsentligste spillere, der har været væk. Ronaldo har været til Europamesterskabet i sit hjemland, Portugal, og her spillede Ronaldo med hele vejen til finalen, hvor Portugal dog tabte mod Grækenland, som spillede meget defensivt.

Herefter blev Ronaldo udtaget igen til det portugisiske landshold, denne gang drejede det sig om de olympiske lege.
Portugal røg ud af turneringen efter gruppespillet, hvori de blandt andet tabte til irakiske landshold.

Sir Alex Ferguson er positiv

Sæson starten er mindre god, og skaderne er mange. På trods af dette, så er Sir Alex Ferguson ikke gnaven, ihvertfald ikke officielt.

Fergie udtalte efter kampen mod Bolton Wanderers, at han forventer bedre tider, og at denne opstart ikke er noget særligt.

Dette må betyde, at Sir Alex Ferguson stadig er ved sine fulde fem, og han udtaler også til Manchester Evening News, at fodbold er et simpelt spil, hvor det gælder om at vinde – og det har han jo ret i.

Vi Manchester United-fans må håbe, at Sir Alex Ferguson har ret i, at tingene vil vende, og at Manchester United vil følge op på sæsoner over det sidste årti, hvor klubben har domineret England, Europa og resten af verden.

Forrige artikel

Eftermiddagens startopstilling

Næste artikel

Everton griner med om Wenger

ANNONCE