Sæsonen der gik: August

Vi gik ind i august, med vores tanker ovre USA hvor United stadig var på turné. Men mens Manchester United fortsat var i USA, så stod aviserne bestemt…

Vi gik ind i august, med vores tanker ovre USA hvor United stadig var på turné.
Men mens Manchester United fortsat var i USA, så stod aviserne bestemt ikke stille hjemme i England.
Det var nemlig kommet flere journalister for øre, at Seba Veron var på vej til Chelsea.
Et par dage efter var det officielt. Seba Veron var nu en del af Chelseas trup hvilket delte Uniteds fans i to, nogle var glade, mens andre var skuffede over salget.

United vandt Community Sheild

Den 10. august skulle Manchester United møde Arsenal I Community Shield og det blev en spændende kamp, som United gik sejrende ud af efter straffesparkskonkurrence, hvor nyerhvervelsen Tim Howard imponerede med flere redninger.

OldTrafford.dk havde forsøgt til det sidste med at gøre alt for at danske fans kunne se kampen live i stedet for 2 timer forskudt.

Klubbens mest triste trofæ

Glæden hos Manchester United burde have været stor efter at have vundet over mesterskabsrivalerne i årets kamp mellem mestrene og pokalvinderne, men det hele var blevet sat i et nyt perspektiv dagen før, da klubben mistede et stort talent som var elsket af alle i klubben.
Jimmy Davis omkom i en bilulykke på vej til en fodboldkamp for Watford.
Dermed var kampen ligesom sat i skyggen og Manchester United kunne blot sørge over det unge talent.

Davis er blevet mindet ved flere lejligheden siden hen. Specielt bør hans begravelse nævnes, hvor hele Manchester Uniteds spillertrup var samlet for at mindes den unge spiller.
Men det øjeblik, hvor vi fans nok mest fik spillernes sorg at føle var, da United, ledet af Roy Keane, tog imod et velfortjent FA Cup trofæ iført United-trøjer med nummer 36 og Davis på ryggen.

En drømmespiller blev købt

August var også måneden hvor Sir Alex Ferguson for alvor åbnede pengepungen den sommer, da han købte den blot 18-årige Cristiano Ronaldo fra Sporting Lissabon for 12 mio. pund.
Det indkøb vakte stor opsigt…over 125 mio. kroner for en 18-årig?
Men som det sker så ofte, så havde Sir Alex Fergson fortsat fat i den lange ende.
Ronaldo fik ikke kun en masse mediebevågenhed pg.a. prisen, men også fordi Ferguson satsede så meget på sin nye unge spiller at han tildelte ham nummer 7. Beckhams afløser var fundet og vi havde en spiller med nummeret der er blevet båret af legender og atter legender i United.

Den 16. august fik unge Ronaldo sin debut og det blev imod Bolton i en debut vi sent vil glemme.

1. målmand på vej væk

I midten af august blev Ricardo Lopez så udlejet til spanske Racing Santander efter en sæson, hvor han blot var 3. målmand og med købet af Tim Howard var han igen røget ned i hierarkiet.
Han var dog ikke den eneste målmand, som var på vej væk. Fabien Barthez var også på vej væk ifølge rygterne.
Tim Howard havde i løbet af blot få opvarmningskampe og en enkelt Community Shield kamp fundet vej til Uniteds mål og stod med det samme i kampen mod Bolton.
Uniteds nye førstemålmand var fundet.

Vi vil imorgen se hvad der skete i september…

Forrige artikel

Brucey fornyer sin kontrakt med The Blues

Næste artikel

Få 10% rabat på den nye hjemmebanetrøje

ANNONCE