Sæsonen der gik…Juni-juli

OldTrafford.dk lagde den 26. juni 2003 ud med en nyhed om Carlos Queiroz´ farvel til Manchester United. Det var sitets første nyhed, og dermed havde vi…

OldTrafford.dk lagde den 26. juni 2003 ud med en nyhed om Carlos Queiroz´ farvel til Manchester United. Det var sitets første nyhed, og dermed havde vi sikret os lidt indhold på siden, før siden ville åbne senere samme dag.
Det gjorde den så og nu sidder vi her 1 år efter og kan se frem til, at Queiroz vender tilbage til Old Trafford den 1. juli 2004.
Queiroz har netop afsluttet et job i Real Madrid, hvor han ikke havde nogen stor succes, og netop Real Madrid var også temaet i de første par dage i OldTrafford.dks historie.
Rygterne gik nemlig i de engelske og spanske medier om at Real Madrids svar på Gary Neville, Raul, gerne ville til Manchester United.

Det skifte blev dog aldrig til noget, men i stedet så kunne vi indenfor de første par uger fortælle, at Tim Howard, David Bellion, Eric Djemba-Djemba og Kleberson.
Tim Howard skifte hang dog i en løs tråd, pga. han ikke var europæisk statsborger og ikke havde spillet med i nok landskampe til at kunne få arbejdstilladelse i England.
Det fik han dog alligevel og her et år efter, kan vi vidst alle være ret tilfredse med den beslutning!

Vi lagde ud med en trist nyhed

Den 26. juni 2003 var udset til at blive en stor og glædelig aften, hvor vi kunne se vores nye website blive offentliggjort.
Men da sitet blev åbnet for offentligheden ved 20-tiden, kunne vi blot 45 minutter efter bringe en af de sørgeligste nyheder, som undertegnede nogensinde har skrevet. Få minutter tidligere havde jeg nemlig siddet og en kamp ved Confederations Cup mellem Cameroun og Columbia. Kampen fik et meget kedeligt udfald eftersom Manchester City-spilleren, Marc-Vivien Foe, faldt om midt under kampen.
Efter kampen blev han erklæret død. En meget gribende og sørgelig nyhed måtte skrives. Her var der ingen klubfarver som satte imod. En Manchester City-spiller var netop omkommet midt under en kamp.

Dagen efter kunne vi berette, at Jimmy Davis var sendt på lån til Watford.
Hans skæbne blev ligeså frygtelig, hvilket vi vil komme ind på i næste afsnit af vores lille serie om 2003/04 sæsonen.

Ronaldinho was our main target

Manchester United fans gik ind i juli med store forventninger.
Rygterne sagde nemlig, at United var interesseret i Ronaldinho og disse rygter blev ved og ved jo mere vi kom ind i den nye måned.
Alt så da også lykkeligt ud, da vi kunne bringe nyheden om at brasilieneren ville blive præsenteret inden længe, men så kom bomben:
”Hårdt United nederlag I Ronaldinho-handel”.
United var blevet slået på målstregen af FC Barcelona, og grunden til nederlagdet var tilsyneladende at Peter Kenyon(Uniteds daværende direktør) havde tilbudt Paris Saint Germain for lidt penge.

Som erstatning jagtede United nu spanske Joaquin, som skulle udfylde hullet efter David Beckham, som netop var rejst til Real Madrid.

Fordelagtig aftale overfor de besøgne

I starten af juli måned fik OldTrafford.dk et stort boost, idet Skandinaviens største fodboldshop gik med til at indgå samarbejde med vores nye website.
Unisport.dk ville tilbyde de besøgende 10% rabat såfremt de var registreret på vores forum.

Et par dage senere begyndte salget af Manchester Uniteds nye udebanetrøje, som ville blive den første sorte trøje siden Cantona-tiden. Hvilke minder…

United indtog U.S.A.

2003 blev desuden året, hvor Manchester United gik på togt efter nye fans. Efter at de i flere år havde været velvidende om det store økonomiske potentiale der lå i Østen, så tog klubben nu vest på for at pleje deres fans på den anden side af Atlanterhavet.
Manchester United ville sammen med flere andre europæiske topklubber indtage U.S.A..
20 spillere tog derover – 21 kom hjem.
Tim Howard stødte nemlig til truppen ovre i USA, hvor United skulle møde Celtic, Club America (Fra Mexico, red.), Juventus og FC Barcelona.

Manchester United vandt alle kampene overbevisende og tog dermed hjem til Europa i overbevisende stil og samtidig med en forsikring, om at Tim Howard var særdeles klar til at varetage buret for Manchester United.

Kontormændene indførte kritisk regel

OldTrafford.dk kunne den 23. juli berette om at Transmissionen af årets Community Shield kamp mellem Manchester United og Arsenal var i stor fare.

Selvom TV2 prøvede at få dispensation af en regel, som bestemt ikke gavnede Manchester United-fans, men det mislykkedes for den danske tv kanal.

Reglen gik simpelthen ud på, at der ikke måtte sendes fodbold på dansk TV i tidsrummet: Søndag 15-17.
Dette var en regel, som UEFA havde gjort muligt at indføre, i håb om at Superligaen kunne få flere tilskuere.
OldTrafford.dk begyndte med det samme at følge op på sagen og kunne fortælle Premier League også var i fare om søndagen.

Imorgen ser vi nærmere på august…

Forrige artikel

Nistelrooy til Real - Rooney til United

Næste artikel

OldTrafford.dk starter på ny artikelserie

ANNONCE