Torsdag aften lukkede transfervinduet i England, og til mange United-fans frustration blev det ikke til flere indkøb denne sommer.
Fred, Diogo Dalot og Lee Grant er nye spillere på Old Trafford, og umiddelbart er det kun førstnævnte, der har en realistisk chance for at træde direkte ind i startopstillingen.
José Mourinho har flere gange i løbet af forsæsonen skudt med skarpt mod Ed Woodward for ikke at have opfyldt hans ønsker, og torsdag kom den vel nok største stikpille, da portugiseren sagde, at sidste sæsons andenplads – 19 point efter vinderne fra City – føltes som den største bedrift i hans karriere.
Et klart signal om, at manageren ikke mener, han har de nødvendige ressourcer til for alvor at kæmpe med om mesterskabet til maj.
Truppens egentlige styrke vender jeg tilbage til senere. For den manglende transferaktivitet op mod sæsonstart rejser nogle interessante og – muligvis – bekymrende spørgsmål.
1) Hvorfor opstod der panikstemning i 11. time?
Manchester United startede med lyn og torden og kunne forholdsvis hurtigt præsentere de tre førnævnte spillere. Lærdommen fra de to tidligere transfervinduer – hvor især Pogba-handlen først faldt på plads meget sent – så i høj grad ud til at være indregnet i Uniteds transferstrategi. Men ak.
De sidste to uger af transfervinduet blev det ene rygte afløst af det andet, og Mourinho virkede gradvist mere og mere desperat. Harry Maguire, Toby Alderweireld, Yerry Mina og sidst, men ikke mindst, Diego Godin blev alle sat i forbindelse med et skifte til United. Hvis man skal tro de engelske medier, afleverede Ed Woodward et officielt bud på Godin i går kort før deadline. Ikke overraskende løb den potentielle handel ud i sandet, og den 32-årige uruguayaner valgte i stedet at forlænge sin kontrakt med Atlético Madrid.
Ifølge Daniel Taylor fra The Guardian var United blot et nyttigt værktøj for Godins agent til at sikre ham en bedre aftale med den spanske hovedstadsklub.
Mourinho har tidligere forklaret, at han for flere måneder siden afleverede en liste med fem ønskespillere til Ed Woodward. Derfor er det foruroligende, at United i 11. time skød med spredehagl for at styrke midterforsvaret. Taget Uniteds størrelse og købekraft i betragtning, burde det for længst have været muligt at få Mourinhos første- eller andenprioritet til Manchester.
Det lugter af uro på de interne linjer.
2) Har Mourinho ledelsens fulde opbakning?
I forlængelse af det, er det igen relevant at fremhæve dagens artikel fra Daniel Taylor. Her skriver The Guardian-journalisten, at en del af den manglende transferaktivitet skyldes, at Woodward nægtede at betale overpris for spillere, som enten pga. deres alder, skadeshistorik eller kvaliteter ikke blev betragtet som egentlige forstærkninger til forsvaret (læs: Harry Maguire, Jerome Boateng og Toby Alderweireld).
På den ene side er det prisværdigt, hvis Manchester United forsøger at demontere den priskrig, der har smadret transfermarkedet og affødt uhyrlige summer for selv middelmådige spillere. På den anden side vil det være hyklerisk, da United i høj grad selv har været med til at devaluere markedet med først Pogba-handlen, der forgyldte agenten Mino Raiola, og senere med den uhyre store lønpose til Alexis Sanchez.
Det er altså tydeligt, at Woodward er klar til at punge ud, når han mener, at der er tale om spillere fra øverste hylde.
Det er nok de færreste fodboldentusiaster, der vil tænke på Alderweireld og Maguire, når de bliver bedt om at sætte navn på verdens bedste forsvarsspillere. Alligevel er det bemærkelsesværdigt, hvis Woodward har nægtet at efterleve Mourinhos ønsker ud fra et økonomisk ræsonnement taget det nuværende prisniveau i betragtning.
Det skal og må altid være Uniteds mål at kæmpe med om det engelske mesterskab, og hvis manageren kræver forstærkninger til specifikke positioner, bør ledelsen strække sig meget langt for at imødegå ønskerne. Også selvom Mourinho i løbet af sine første to sæsoner har brugt store summer på Victor Lindelöf og Eric Bailly.
Her er det samtidig værd at bemærke, at det ikke engang er et år siden, at Mourinho fik forlænget sin kontrakt med de 20. dobbelte mestre.
Intet tyder med andre ord på, at han er ved at blive hældt ud.
Ikke overraskende har netop denne udvikling fået medierne til at spekulere i, om der er opstående gnidninger mellem Mourinho og den øverste ledelse. Vi har alle set, hvad det typisk ender med, når portugiseren er utilfreds med transferpolitikken.
3) Er truppens forfatning virkelig så ringe?
Nej, selvfølgelig er den ikke det. På det sidste pressemøde før den nye sæson lagde Mourinho en dæmper på sin retorik og slog fast, at han var tilfreds med sit hold, og at han nu så frem mod Leicester-kampen.
Har man fuldt med i dækningen af den engelske presse, har der tegnet sig et billede af et transfervindue, der vil gå over i historien som et af de dårligste for Manchester United. Den 31. juli placerede tabloidmediet The Mirror endda United på sidstepladsen over Premier League-klubbernes køb og salg denne sommer.
Hvis man puster ud og træder et skridt tilbage, tegner der sig et lidt mere nuanceret billede.
Selvom der er mange spørgsmålstegn ved Fred, ligner han umiddelbart en fuldgod erstatning for Michael Carrick. Dalot er blot 19 år gammel og kan – når han bliver skadesfri – komme til at spille en vigtig rolle i forhold til at aflaste en aldrende Antonio Valencia i næste sæson. 35-årige Lee Grant er fin at have som tredjemålmand efter salget af Sam Johnstone.
Ser man på Uniteds direkte konkurrenter, har der bortset fra Liverpool og Arsenal også været ualmindeligt stille på transferfronten. I den blå side af Manchester har Guardiola hentet Riyad Mahrez ind til bredden på flankerne, mens sidste år nummer fem Chelsea har mistet Thibaut Courtois og blot har fået tilgang af to markspillere i form af Jorginho og Mateo Kovacic. Helt skidt ser det ud for Tottenham, der sidste år kæmpede med en uhyre smal trup, men alligevel ikke har fået tilgang af et eneste nyindkøb.
Mourinho langede i går ud efter medierne, som han beskylder for at favorisere og tale hold op, der sluttede under United i sidste sæson. Uanset hvad man mener om manden, har han en pointe.
United sluttede ganske vist 19 point efter Manchester City, men med fire point ned til Tottenham på tredjepladsen. Selvom spillet til tider har været dræbende kedeligt, beviste United i sidste sæson, at de hører til blandt den absolutte top i Premier League.
Dermed ikke sagt, at jeg ukritisk bakker op om Mourinho. Hverken Pogba, Anthony Martial og Alexis Sanchez har levet op til deres potentiale, og hvis United om ni måneder skal gøre sig forhåbninger om at genvinde Premier League-trofæet, bliver manageren nødt til at få ordentlig gang i offensiven.
I ønskes alle en rigtig god sæson.
