Optakt: Manchester United – Leicester City

Manchester United sparker i aften sæsonen i gang, når de tager imod Leicester City på Old Trafford.

Det danske vejr har heldigvis været godt i år. Ellers kan sommermånederne, hvor Manchester United ikke spiller, ofte være lidt hårde at komme igennem.

Sommerpausen er altid den periode i løbet af året, hvor man fyldes med forhåbning.

Man glæder sig til at se, hvilken indflydelse de nye indkøb får. Man er ivrig efter at sige farvel til de spillere, man personligt mener var på holdkortet alt for ofte i den forgangne sæson. Man begynder pludselig at blive positiv og forklarer sine venner, hvordan ens hold sagtens kan vinde ligaen, hvis halvdelen af holdet løfter deres niveau markant – hvilket man på ingen måde finder urealistisk.

Og så griner man selvfølgelig hånligt over, at Liverpool endnu engang tror på, at i år bliver deres år.

Pausen i år har dog været præget af væsentlig mere negativitet end vi normalt ser. Der har ikke været så mange nyindkøb man kunne se frem til at følge, og så er det for én gangs skyld ikke kun Liverpools fans, der tror på, at de har en reel chance for at udfordre Manchester City om Premier League-trofæet.

Derfor bliver det også en stor befrielse, når Manchester United i aften sparker sæsonen i gang mod Leicester City på Old Trafford.

Nu får vi en reel idé om, hvor holdet står forud for den nye sæson, og behøver ikke længere gætte os til det.

Opgøret i aften bliver dog ikke let. Claude Puel har skabt et solidt Leicester-mandskab efter han overtog roret i sidste sæson.

De er et hold, der står solidt defensivt og er hamrende farlige i omstillingerne. De har ganske vist mistet deres stjerneskud i Riyad Mahrez, men har stadig dygtige spillere som Kasper Schmeichel, Harry Maguire, Wilfred Ndidi og Jamie Vardy på holdet.

Derudover har de fået tilgang af spillere som blandt andre Ricardo Pereira, Caglar Soyuncu, Rachid Gezzal og vores egen Jonny Evans.

Det er stadig uvist, hvilke spillere der kommer til at starte inde, men de virker til at have et godt sammenhold og det er derfor vigtigt, at United-spillerne er klar fra start.

Under Puel har deres backs været mere offensive og overlapper tit deres kantspillere for at skabe bredde på banen.

United skal derfor være gode til at udnytte de huller det giver dem defensivt. Kan vi ramme dem mens de er på vej frem, vil vi kunne udnytte de huller det giver defensivt.

Det er selvfølgelig en kamp som United bør og skal vinde. Uanset hvad så bliver det i hvert fald dejligt, at vi nu endelig kan se frem til endnu en sæson med vores yndlings hold i verdens bedste liga.

Dato, tid og sted:

Kampen spilles fredag den 10. August kl 21.00 på Old Trafford.

Dommer:

Kampens dommer bliver Andre Marriner.

Skader og karantæner:

United er ramt af flere skader. På skadeslisten har vi Sergio Romero, Antonio Valencia, Diogo Dalot, Marcos Rojo, Nemanja Matic og Ander Herrera.

Derudover har vi flere spillere, der har været med til VM og i bedste fald formentlig kommer til at sidde på bænken.

For Leicester er Matty James og Nampalys ude med skader. Derudover er Jonny Evans og Demarai Gray tvivlsomme til opgøret.

Mulige startopstillinger:

Manchester United:

De Gea

Darmian – Bailly – Smalling – Shaw

Fred – Pereira – McTominay

Mata – Rashford – Alexis

Leicester City:

Schmeichel

Pereira – Morgan – Maguire – Chilwell

Albrighton -Ndidi – Iborra – Gray

Maddison

Vardy

Hold øje med:

En spiller man bør holde øje med er nyindkøbet af den portugisiske højreback Ricardo Pereira.

Han havde en enkelt optræden for Portugal under VM, hvor han præsterede ganske forfærdeligt, men han har tidligere spillet for Claude Puel, da han for to sæsoner siden var udlejet til franske OGC Nice.

Her havde han en række flotte præstationer på både højre- og venstreback, så det bliver at se om hans gamle træner kan få det bedste ud af ham igen. Han har i hvert fald fået masser af spilletid under pre-season.

En anden spiller er selvfølgelig vores egen gamle Jonny Evans, der nu er skiftet til Leicester fra West Bromwich.

Sagt om kampen:

“Jeg kan bekræfte, at Maguire er på vej til Manchester United. Men kun i to timer, når vi spiller mod dem fredag aften.” – Claude Puel, manager for Leicester City.

Skribentens bud på kampen:

Det bliver ikke nogen let kamp. Leicester er farlige i deres omstillinger, hvor de sidste sæson var det tredje hurtigste hold, efter Liverpool og Tottenham, til at komme til afslutning efter at have brudt spillet.

United bør dog vinde kampen, og jeg regner derfor med en 1-0 sejr, hvor Alexis Sánchez står for kampens eneste mål.

Vidste du, at…

  • Manchester United har kun tabt ét af i alt 18 opgør mod Leicester. Det var det berømte 5-3 nederlag under Louis van Gaal.
  • United havde 19 clean sheets i sidste sæson. Flest af alle hold i ligaen.
  • Leicester scorede i sidste sæson på 13,3% af alle deres forsøg på mål. Det blev kun overgået af Manchester City.

TV:

Kampen vises på TV3+ med optakt fra kl.19.30.

Hvem spiller rivalerne imod:

Newcastle – Tottenham (lør. 13.30)

Huddersfield – Chelsea (lør. 16.00)

Liverpool – West Ham (søn. 14.30)

Arsenal – Manchester City (søn. 17.00)

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Scholes ser ikke United som titelkandidater

Næste artikel

Blog: Det lærte vi af et kaotisk transfervindue

ANNONCE