Så står vi her igen. Foran endnu en, forhåbentlig, magisk aften med europæisk fodbold. Vi er blevet så forvænte med det, og det er nærmest blevet synonymt med Manchester United.
Det er altid noget helt specielt at spille i Europa mod hold, man ikke møder hvert år i den hjemlige turnering. Mod spillere og hold fra andre kulturer og med andre spillesystemer og stilarter, andre måder at se, tænke og spille fodbold på. Der er noget helt specielt ved at møde hold fra Spanien, Frankrig, Portugal og så videre en onsdag aften, frem for at spille på The Valley mod Charlton. Ikke et ondt ord om Charlton, det er bare væsentlig federe det andet.
Men hvad er det så, der fascinerer os så meget ved Champions League og disse europæiske kampe?
Noget af det stammer helt tilbage fra Busby-tiden. Manden, der står som en af de største i ikke bare Uniteds historie, men også i britisk fodbolds historie. Han havde en drøm, en drøm om at drage ud i Europa og erobre kontinentet. Ikke helt på samme måde som briterne havde erobret verden 100 år tidligere under kolonitiden. Busby ville med United skabe Europas bedste fodboldhold og tage kampen op med Real Madrid og co. En jagt, der ofte kaldes ”Jagten på den hellige gral”.
Og vi ved jo alle, at det lykkedes for Busby at erobre Europa. Ikke bare med sejren i 1968, men også via smukt offensivt og attraktivt spil. United Calypso blev sunget på de europæiske stadions af The Red Army, og det lykkedes Busby at skabe flere drømmehold, der spillede flot fodbold.
En anden væsentlig årsag til magien ved de europæiske kampe er den tragiske flyulykke i 1958, som skete efter netop en rejse ud i Europa. Umiddelbart efter ulykken var flere klar til at sige farvel til Europa for at undgå lignende episoder, og grundet det netop var sket efter en rejse ud i Europa. Var det virkelig det værd? Busby og United kæmpede imidlertid videre, og ti år senere kom forløsningen og titlen til Old Trafford.
George Best fortæller i sin egen biografi også ganske godt om, hvorfor de europæiske kampe var noget særligt for ham. Det der med at se kampen i lysmasternes skær sent en onsdag aften, var noget helt specielt. Stemningen var, og er, også ofte bedre på disse aftener. En nærmest elektrisk stemning kan anes, når der i foråret dystes i de afgørende knockout-kampe mod andre europæiske giganter.
”Jagten på den hellige gral” blev Busby jagt på titlen som Europas bedste klubhold kaldt i 50’erne og 60’erne. Det samme udtryk kan vel næsten bruges om Ferguson og hans jagt på succes i Europa.
Fergie har flere gange udtalt, at United har for få europæiske titler i forhold til Liverpool, Milan, Ajax og Real Madrid. Vi skal op på siden af dem. Vi er en af de største i verden, og derfor skal vi have flere pokaler fra Europa i skabet.
Flere gange har Fergusons jagt på Champions League-trofæet endt med skuffelser og lige-ved-og-næsten-oplevelser, men skotten har allerede vundet pokalen med de store ører to gange, og lad os håbe, det bliver til et hattrick i morgen aften.
Lad os skrive historie og blive det første hold gennem Champions League-tiden, der vinder titlen to år i træk. Og lad os så lige stoppe op og huske på, hvor fantastisk heldige vi er at få lov at opleve vores hold i to så store finaler indenfor et års tid.
Lad mig slutte af med et par vers fra United Calypso, der meget godt fortæller lidt om United og den magi, der er, når de spiller, specielt i Europa. God kamp til alle i morgen.
If ever they’re playing in your town,
You must get to that football ground,
Take a look and you will see,
Football taught by Matt Busby.
They are the greatest team today,
If you don’t believe it go see them play,
The type of football, second to none,
‘Cos they’re at the top of Division One!
