Liverpool vs Manchester United 3-3, 1988
Anfield Road d. 4. april 1988, tilskuere: 43.497
Et besøg på Liverpools berømte og berygtede hjemmebane har altid været en stor udfordring for de gæstende udehold. I Liverpools storhedstid havde de en stærk bastion i Anfield Road, hvor der ikke blev givet mange point væk. Der var dog hold, der ikke frygtede besøget på Anfield Road. Et af dem var og er Manchester United. Lokalrivalerne fra Lancashire havde vundet 4 af deres seneste 10 liga opgør i Liverpool.
Det begyndte da også godt for udeholdet, da gæsternes anfører og midtbane dynamo bragte gæsterne i front allerede efter to minutters spil. Peter Davenport erobrede bolden i Uniteds højre side og gled efterfølgende let forbi hjemmeholdets Alan Hansen og centrede bolden til en fri Robson, der ubesværet kunne score til 1-0.
Ja, det er den samme Alan Hansen, der 8 år senere i en BBC udsendelse 1996 kom med det berømte udtagelse ” you cant win anything with kids”.
Det var dog en stakket frist for gæsterne. Efter Uniteds tidlige føring satte hjemmeholdet sig på kampen. Vi skulle dog hen til små fem minutter før pauseteen, inden de fik udbytte af anstrengelserne. Bolden havnede efter noget ping pong spil på midten af banen ude i højre siden hos Ray Houghton, der lægger den ind til Peter Beardsley. Han fik med en perfekt første touch skabt sig i en fri position, hvorefter han kunne udligne. Kort efter bragte Liverpool sig foran 2-1 på mål af Gary Gillespie.
Fra udskiftningsboksen så Alex Ferguson, Steve McMahon bringe værterne foran 3-1 i starten af anden halvleg på et flot langskud. Han reagerede instinktivt og sendte Uniteds to indskiftningsspillere til opvarmning. Han foretog byttet 10 minutter inde i anden halvleg i forventning om, at Norman Whiteside med sin fysik og lille Jesper Olsen med sin teknik, kunne vende kampen til Uniteds fordel.
Betingelserne blev dog besværliggjort, da Colin Gibson modtog sit andet gule kort midt i halvlegen. Dermed var gæsterne reduceret til ti mand. Fem minutter efter udvisningen reducerede Robson dog med sit andet mål, og gav dermed United håb om at få point med tilbage til den røde del af Manchester.
Håbet om point kom da Uniteds lille elegante skotte, Gordon Strachan blev spillet fri foran Liverpools mål. Han var helt kold og lagde bolden stille og roligt til venstre for Bruce Grobbelaar til slutresultatet 3-3. Herefter løb han stille videre ned mod Liverpools berømte ståtribune The Kop. Her rettede han sig op og ”tændte” en cigar og ”røg” den foran de frustrerende supportere. De havde måske på fornemmelsen i hvilken retning pilen pegede for dem. Modsat Strachan der udstrålede optimisme på Uniteds vegne med hans handling
Det var et utrolig stærkt comeback af et reduceret United hold. Der var måske en masse symbolik i det comeback. Godt nok vandt Liverpool suverænt det engelske mesterskab med 9 point foran dagens modstander. Et mesterskab der bragte deres totale op på imponerende 17, modsat Uniteds kun 7 mesterskaber. Om det var på grund af Strachans symbolske cigarføring eller ej, men styrkeforholdet skulle en hvis Sir Alex Ferguson snart ændre gevaldigt på i hans regeringstid på Old Trafford.
De to hold stillede op som følgende:
Liverpool: Bruce Globerlaar,Gary Gellespie, Gary Ablett, Nigel Spackman, Alan Hansen, Peter Beardsley, John Aldridge, Ray Houghton, John Barnes, Steve McManhon. Indskiftere: Craig Johnson (ind for Aldridge) og Kenny Dalglish.
Manchester United: Chris Turner, Viv Anderson, Clayton Blackmore, Steve Bruce, Poul McGrath, Mike Duxbury, Bryan Robson, Gordon Strachan, Brian McClair, Petre Davenport, Colin Gibson. Indskiftere: Jesper Olsen(ind for Blackmore) og Norman Whiteside (ind for Duxbury)
Det var Fergusons første hele sæson i United.
United endte med 81 point, hvilket var der højeste siden implementeringen af 3 pointsystemet.
United nåede femte runde i begge pokal turneringer.
Brian McClair scorede 24 mål, dermed blev han den første spiller til at score 20 mål siden George Best i 1968.
