Afviser at være boldpige for Liverpool

I aften spiller Liverpool venskabskamp mod Vålerenga ved den store fodboldturnering Norway Cup i Oslo. Men der vil mangle en på banen. 14-årige Jorune…

I aften spiller Liverpool venskabskamp mod Vålerenga ved den store fodboldturnering Norway Cup i Oslo.

Men der vil mangle en på banen. 14-årige Jorune Birkestøl skulle sammen med sit fodboldhold Giv Akt have fungeret som boldpige til kampen, men den ivrige United-fan har afvist at stille op i respekt for Manchester United.

“Det første jeg tænkte var at jeg nægter at hente bolde for Liverpool. Jeg sagde nej med det samme og så var sagen afgjort. Jeg er en ægte supporter og støtter mit hold. Sådan er fodbold. Man skal ikke hjælpe modstanderholdet,” lyder det fra 14.årige Jorune, som får støtte fra sin far der selv er stolt United-supporter og nu er endnu mere stolt over datteren.

Dermed må hun tage plads på tribunen, mens hendes holdkammerater skal samle bolde op for Gerrard og co.

“Jeg står ved min beslutning. Men jeg skal se kampen fra tribunen og håber på Vålerenga-sejr,” siger Jorune til avisen Aftenposten.

Forrige artikel

Bekræftet: Valencia forlænger

Næste artikel

Mirror: United & Inter enige

ANNONCE