Agent: United interesseret i Lewandowski

En snes Bundesliga-mål og et hattrick i den tyske pokalfinale er nok til at overbevise Manchester United.  Således har de detroniserede engelske mestre…

En snes Bundesliga-mål og et hattrick i den tyske pokalfinale er nok til at overbevise Manchester United. 

Således har de detroniserede engelske mestre angiveligt udset sig Dortmunds Robert Lewandowski som ny samarbejdspartner for Wayne Rooney. 

– Vi tilkendegiver interessen fra Manchester United. Jeg kan ikke bekræfte, at der foregår finansielle forhandlinger. Vi accepterer, at Dortmund ikke ønsker at sælge Robert, siger Maik Barthel, agent for den 23-årige polak, til Goal.com. 

Hovedpersonen selv lagde i gårsdagens udgave af Bild ikke skjul på, at han overvejer at skifte klub.

– Ja, selvfølgelig kender jeg til Bayerns interesse. Jeg ved ikke, hvad der sker om to måneder. Jeg har også tænkt over, om der er mere, jeg kan opnå med Dortmund, står han citeret for. 

Robert Lewandowski er selvfølgelig udtaget til det polske landshold, der sammen med Ukraine er værter for EM-slutrunden. 

Maik Barthel har engang tidligere afsløret, at United holder øje med hans klient. 

Forrige artikel

Kagawa bekræfter Fergie-møde

Næste artikel

Evra: Sværeste sæson nogensinde

ANNONCE