Agent: Vidic skal ingen steder

Italienske medier har den sidste uges tid skrevet, at AC Milan skulle planlægge et bud på Manchester Uniteds Nemanja Vidic til sommer. Således skulle det…

Italienske medier har den sidste uges tid skrevet, at AC Milan skulle planlægge et bud på Manchester Uniteds Nemanja Vidic til sommer. Således skulle det kriseramte storhold være klar til at betale op mod 20 millioner pund for serberen.

Men det kan de godt glemme alt om. For nu slår Vidic’ agent Silvano Martina fast, at hans klient ikke har i sinde at forlade Premier League til fordel for Serie A:

”Det har intet på sig. Det er det pure opspind,” lyder den kontante udmelding fra Martina, der samtidig forsikrede om, at Vidic er svært tilfreds med at være i Manchester:
”Jeg har snakket med de journalister, der har skrevet dette, og forsikret dem om, at det intet har på sig. Vidic elsker at være i Manchester, og han ønsker at blive der.”

Den 27-årige forsvarsspiller skiftede i 2006 til Manchester United fra Spartak Moskva, og har siden da udviklet sig til en vigtig spiller for “De røde djævle”.

Forrige artikel

Everton venter på Wembley

Næste artikel

Forsvarsboost til Mourinho

ANNONCE