Foto: Shaun Brooks – CameraSport via Getty Images
Resultaterne er bedre end præstationerne
Michael Carrick debuterede i sin anden periode som interim med en overbevisende sejr over Manchester City.
United havde godt nok kun 32% boldbesiddelse i den kamp. Men ellers var kampbilledet ensidigt i Uniteds favør, og sejren kunne let have været større.
Tendensen er dog ikke fortsat i kampene sidenhen.
Først fulgte sene sejre mod Arsenal og Fulham, hvor United ikke syntes at være lige så overbevisende. Dog lykkedes det selvfølgelig at give Arsenal sit første nederlag på hjemmebane i denne sæson.
Siden har vi set fattige præstationer mod West Ham og Everton, samt sejre mod Spurs og nu Crystal Palace, hvor United i begge tilfælde først kom foran, efter modstanderen havde fået en spiller udvist.
Seks sejre i syv kampe er vitterligt mesterskabsform. Men det samme kunne man jo sige om Liverpool i sæsonstarten med sejre i de første fem kampe.
I fire af de fem kom de først foran efter mindst 83 minutters spil, og der var tale om, at de var heldige og fik flere points end de fortjente. Jeg ser det samme ske med United i øjeblikket.
United har i mange år haft svingende præstationer. En god kamp fulgt af en dårlig. Eller en dårlig halvleg fulgt af en god. Denne tendens fortsatte i går, hvor United var næstbedst i første halvleg, men klart bedst i den anden.
Hvis United for alvor skal op og være med, hvor det er sjovt, er cheftræneren/manageren nødt til at få mere stabilitet ind i præstationerne. Også selvom resultaterne lige nu ikke synes at kunne blive bedre.
Sesko er mere end bare en supersub
Big Ben eller Air Sesko. Kært barn har mange navne, og United-fansene har fået en ny publikumsfavorit i den store slovener. Alle fire sommerindkøb synes nu også at kunne blive stemplet som en succes.
Først var det Bryan Mbeumo og Senne Lammens, der straks viste, at de forbedrede holdet. Dernæst begyndte Matheus Cunha at tilføje et slutprodukt efter først at have scoret i sin niende kamp.
Nu er det så Benjamin Seskos tur til at overbevise om sine kvaliteter. Han har nu scoret ni sæsonmål, heraf syv siden nytår. Det er meget imponerende, særligt når han var på bænken i hele Michael Carricks trænerdebut og startede på den i de efterfølgende fem kampe under englænderen.
Jeg har fulgt Benjamin Sesko, siden han spillede i RB Salzburg og har drømt ham til United ad flere omgange. Han endte i stedet i RB Leipzig, og med kun 14 og 13 ligamål i de to seneste sæsoner var jeg ikke længere så sikker på, at han var den målsluger, United havde brug for.
Hans seneste målform tyder dog på, at Sesko godt kan ende med at blive en angriber med minimum 20 ligamål per sæson. Det kræver dog, at sloveneren fortsætter.
På samme måde havde Rasmus Højlund jo også en forrygende februar i 2024, hvor han blev månedens spiller i Premier League. Jeg krydser fingre for, at Seskos målform fortsætter, for så har holdet en sikker frontmand til det næste årti.
Vi kan ikke længere komme uden om Bruno Fernandes som en legende
United-anføreren har i årevis været en spiller, der deler vandene. På den ene side har han været en enmandshær, som har kunnet løfte et underpræsterende United-hold, når de har haft allermest brug for det.
På den anden side har han mødt kritik for sin attitude på banen, ligesom der har været sat spørgsmålstegn ved, om han bør være anfører.
Når vi taler om United-legender, taler vi typisk om dem, der er gået forrest og har vundet en masse trofæer. For eksempel Ryan Giggs, der har vundet Premier League utrolige 13 gange. Eller Wayne Rooney, som vandt fem mesterskaber og blev klubbens mest scorende nogensinde.
Med gårsdagens assist til Benjamin Sesko har Bruno Fernandes nu gjort, at vi ikke længere kan komme uden om ham, når vi taler om klubbens legender.
Hans mål og assists for klubben er nu begge trecifret med 105 scoringer og 100 assists. Det er kun førnævnte Giggs og Rooney, der kan prale af det samme i Premier League-æraen.
Kritikere vil måske påstå, at portugiseren ikke har vundet nok til at indtage en status som klublegende. Det er også kun blevet til et FA Cup – og et Liga Cup-trofæ, mens United to gange har tabt en Europa League-finale.
Fans synes dog ikke at tøve med at kalde Bryan Robson en United-legende, selvom hans storhedstid i 1980’erne heller ikke var i Uniteds bedste periode. Her vandt han FA Cup tre gange, før han også var med til at sikre sejren i Pokalvindernes Europa Cup i 1991.
Til sidst blev det også til to mesterskaber, men her var det med en noget mere perifær rolle til ‘Captain Marvel’.
Argumenterne for, at Bruno Fernandes ikke skulle være en United-legende, er efterhånden ved at slippe op. Og med +100 både mål og assists, kan vi ikke længere komme uden om det.
Her er jeg stort set enig i din analyse….modsat din karakter uddeling igår 😅
Da jeg læste artiklen tænkte jeg i grove “sminket lig” ….igen.
Vil dog tilføje at vores “nye” spillere bestemt pynter på situationen.
Men er helt enige i at resultaterne på mange måder overskygger de problemer vi stadig har i holdet og spillet…så kan man tale om formationer og en rolig mand på sidelinjen osv…
Igår var vi bedre….mod 10 mand, men vi fik stadig ikke “dræbt” kampen….det skal forbedres.
Så i forhold til Carrick må vi ikke lave en Solskjær…endnu ihvertfald
Vi må.holde hovedet koldt og se tiden an.
Beslutningen om en ny træner må vente til vi kan lave en status på sæsonen, resultaterne og præstationerne, men allervigtigst potentialet i truppen.
Mht Bruno….hsn ER allerede en legende uanset trofæer eller ej, at have de stats som han har på et subtop mandskab i 5 sæsoner i træk er legendarisk i sig selv.
Punktum.
Jeg synes, at der er meget fremgang at spore, både spillemæssigt men ikke mindst humørmæssigt. Og er faktisk lidt træt af at høre, at man først får vendt kampene, når man er en mand i overtal….det skal man også kunne ( hvem glemmer Everton) og det har vi gjort 2 gange i træk nu ( og inden det røde kort i går var vi begyndt at presse Palace i bund). Og ja skulle kampen lukkes i går? Ja men vi kom frem til store chancer, som så blev misbrugt bl.a. Casemiro…..så jeg synes, at det er positivt, at vi får skabt chancer og vil hellere have ja-hatten på end hele tiden finde huller i osten. Hullerne skal nok komme, men lad os nu nyde, at det endelig går godt. Og ja: Bruno er legende og har en god anfører attitude….Peter S og Roy Keane var jo på samme måde, krævede meget af sine medspillere.
Der er da fremgang at spore, på flere parametre, men vi skal bare passe på med at skrue forventninger for højt op baseret på resultaterne alene…
Steffen har jo en valid pointe i forhold til de kampe vi har spillet under Carrick indtil nu.
Groft sagt kunne en del af.ksmpene under Amorim også have kastet tre point af sig med en smule held og havde vi kunne lukke flere af kampene havde statistikkerne nok også set bedre ud under Amorim.
Men ja lad os endelig glæde os over point høsten, stemningen og den positive attitude under Carrick, ihvertfald så længe det vare.😅👍
Jeg syntes det er helt vildt at vi har plus 12 i målscore…kan sgu ikke huske på stående fod hbirnpr vi sidst havde det….🤣👍
10 kampe endnu, 30 point og vi er Mestre.❤️
Wauw Thomas. 30 point. Så ender vi på 81. Tror du det rækker til et mesterskab? Den er billigere til salg i år, det medgiver jeg. Min fornemmelse er også at Arsenal, ligesom os, har heldet med sig og får sig nogle sejre i øjeblikket som lige så vel kunne være gået den anden vej. Desuden tror jeg slet ikke på at Arsenal har de rolige never der skal til.
Min favorit til mesterskabet er City. De er 8,5 point (målscorer) foran os. Jeg tror altså det bliver et par point for meget at indhente. Selv hvis vi skulle høste helt op imod 30 point i de sidste kampe.
Men man har da lov at håbe. Leicester vandt ligaen i 2016 med 81 point.
Det er også værd at bemærke at City og Arsenal har til gode at møde hindanden. Antager vi at Arsenal smider det hele på gulvet, kombineret med at de vinder over City, så det selvfølgelig “kun” 5,5 point, vi skal indhente på City.
Bare det at man drømmer og gør sig håb, siger jo at vi er et skønt sted lige nu.
Al respekt for at klubben afventer og holder hovedet koldt i forhold til beslutning om fremtidige trænere. Men som fan forbeholder jeg mig retten til at drømme om en epoke under Michael Carrick. Jeg er helt med, jeg ser de spillemæssige udfordringer. Men man skal godt nok også være en gnavpot hvis man ikke glæder sig til vores kampe for tiden. Jeg var helt oppe og ringe over 2-1 målet i søndags. Det lignede noget fra de helt gode gamle dage. Et helt Beckhamsk indlæg og et uimodståeligt Van Nistelroysk hovedstød. Hvor blev man da bare glad. Dét er Manchester United. Jeg siger: Enrique og Thuchel osv. kan godt spare sig. Carrick’s at the wheel
Christian
Jeg er helt enig i dine betragtninger….dog vil jeg lige vente med at ansætte Carrick indtil boet gøres endeligt op om 10 kampe, men Carrick er lige nu også min favorit
Mht mesterskabet, nej selvfølgelig bliver vi ikke mestre…dog har United jo rekorden for flest “utænkelige comebacks” i Premier League æraen,
Jeg vil være ovenud tilfreds med en 3.plads og fint tilfreds med en 5.plads sålænge den også giver Champions League deltagelse i næste sæson.
Nu skal vi sammensætte en stærk præstation mod Newcastle og gerne 4 point igen, jeg savner sgu en rigtig overbevisende præstation.
Det må så være 3 point🤣
Det er helt fornuftigt og efter bogen at klubben ikke lader sig rive med. De må tage en beslutning omkring Carrick, når sæsonen er færdigspillet. Fair play. Jeg har bare besluttet at lade mig rive med. Som fan. Jeg er ret begejstret for udtrykket. I mange henseender. Og for Carricks måde at lede klubben på.
Med det sagt, så er jeg fuldstændig enig i din vurdering af det haltende spil på banen. Det har ikke været overvældende. Faktisk har den spillemæssige formkurve vel peget nedad siden den enestående præstation imod City.
En overbevisende præstation imod Newcastle kombineret med en sejr, ville IMO fjerne den eneste flanke for kritik af Carricks United. Vi mangler bedre angrebsspil imod hold som tager sig i agt for os – modsat hvad City gjorde. Og vi mangler at skabe flere store chancer og score flere mål.
Men jeg vil lige gå tilbage til udgangspunktet. Da Carrick overtog var vi netop elimineret fra FA cuppen, carabao cuppen var også tabt, ingen europæiske kampe, og så lignede det fra mit perspektiv en lang ørkenvandring I premier league. Jeg troede ikke på at vi ville kunne nå en 5. plads. Og jeg forventede derfor at spillerne ville gå rekordtidligt på sommerferie og engagere sig I de resterende kampe som var de venskabskampe. Men Carrick har formået at få motiveret spillerne til slutspillet.
– Man skulle jo tænke at det var en selvfølge at professionelle fodboldspillere kunne motivere sig til at spille premier league for Manchester United. Men vi har smerteligt mange gange set at det absolut ikke er en selvfølge. Derfor synes jeg også at dette delvist tjener Carrick til ære. Spillerne kunne meget hurtigt have sagt, pyt med denne sæson, vi prøver igen næste år. Og spørge sig selv hvorfor de behøver gøre sig umage under Carrick når han alligevel er væk om lidt. Hvor mange gange har det ikke lignet at spillerne har tænkt sådan, når sæsonen så håbløs ud og træneren alligevel var væk igen om lidt. Sådan ser det ikke ud nu. Jeg får indtryk af at Carrick har tæft for mandskabsbehandling.
Og ja Thomas, 4 point med hjem fra Newcastle ville da næste være for meget at forlange. Hvis Carrick også klarer den, så er det da lige før jeg tror vi ender med at vinde hele skidtet I år 😝😝😝😂😂