Aggressiv Jones vil lære at kontrollere sig

Phil Jones vil forsøge at lægge en dæmper for sine satsede tacklinger i fremtiden.

Selvom Phil Jones flere gange har imponeret i løbet af indeværende sæson, så har den unge forsvars- og midtbanespillers år været noget plaget af skader. Han startede sæsonen ud med tre måneder på sidelinjen, og senere gik det igen galt. 

For efter en fornem præstation i første Champions League-ottendedelsfinale mod Real Madrid, måtte han i den efterfølgende Premier League-kamp mod Reading forlade banen med en ankelskade. En skade, der opstod, da Jones gik for aggressivt ind i en tackling mod Readings Jobi McAnuff.

– Det var en dum tackling, konstaterer Phil Jones ifølge teamtalk.com.

– Jeg skulle nok have passet lidt bedre på mig selv. Jeg har tænkt mig at lære af det, for et erfarent hoved ville nok ikke have gjort det. Det er bare i mig. Jeg kan godt lide at lave tacklinger. Jeg vil gerne forsvare, sig Phil Jones.

Ærgerlig over misset Madridkamp

Skaden mod Reading betød, at Manchester United måtte undvære Phil Jones i returkampen mod Real Madrid. 

– Det var skrækkeligt at misse den anden Real Madrid-kamp. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, for at blive klar. 

– Det har været frustrerende. Specielt i starten af sæsonen. Det var hårdt, fordi jeg havde en rygskade, og da jeg kom tilbage, skadede jeg mit knæ igen i første eller anden træning, siger Jones. 

– Det var en ting efter en anden, og jeg tænkte over, om det mon nogensinde ville slutte. Heldigvis kom jeg over det og har fået spillet nogle kampe. Jeg synes, jeg har gjort det fint her mod slutningen af sæsonen, forklarer Phil Jones.

Forrige artikel

Robson: Drop midtbanesnakken

Næste artikel

Van Nistelrooy skal være træner

ANNONCE