Manchester Uniteds bestyrelse indrømmede på dagens generalforsamling, at det har været en meget svær tid med spekulationerne om klubbens ejerskab.
“Vi vikl tale med vores største aktionærer og i detaljer forsøge at finde en stabil løsning for vores aktionærer.
Vi må videre og få kørt denne forretning rigtigt og gøre det på en stabiliserende måde,” udtaler Manchester Uniteds formand, Sir Roy Gardner.
På generalforsamlingen forsikrede Manchester Uniteds direktør, David Gill, også at klubben vil basere sin fremtidige succes på succes på banen, og dermed gav han et klart signal til Glazer om at United ikke har brug for hans lånte penge.
Desuden vil United udnytte Old Trafford endnu mere, såsom til konferencer o.l.
“Det har været en udfordrende, men spændende periode.
Vi må konkurrere med os selv om at gøre os bedre. Vi må være åben for nye idéer og fortsætte med at finde andre områder til at styrke os,” sagde Gill på generalforsamlingen.