Skadesopdatering: Positive nyheder frem imod Chelsea-kampen

Mens skadeslisten stadig er lang, og flere spillere fortsat løber ind i nye skader, så meldes tre forsvarsspillere tilbage på træningsbanen.

På dagens pressemøde diskede Erik ten Hag op med gode nyheder angående den nuværende skadessituation. United har sandt for dyden haft noget af et skadeshelvede i indeværende sæson, og senest er listen bare blevet længere, da Martinez og Lindelöf nu meldes ude med skader.

Men for det ikke skal være løgn, så er hele tre forsvarsspillere nu tilbage på træningsbanen. Det gælder Jonny Evans, Raphaël Varane og Harry Maguire. De to første forventer man endda er til rådighed, når United gæster Stamford Bridge i morgen aften. Evans har siddet ude med en mindre skade og missede derfor landskampspausen, og Varane måtte forlade banen i pausen i lørdags mod Brentford, efter han havde pådraget sig en mindre skade.

Harry Maguire, som har været inde i skadesproblemer på det seneste, er også i spil til i morgen. Han erstattede Varane i lørdags, så efter alt at dømme er han klar til en masse spilminutter.

Om situationen siger ten Hag:

– Oppe foran og på midtbanen er vi okay. Der har vi muligheder. I bagkæden har vi mangel på muligheder, men det gode er, at i eftermiddag er Rapha Varane, Jonny Evans og Harry Maguire tilbage i træningen, og Harry var allerede tilbage i går.

Også Amad Diallo vender tilbage fra karantænen, som han fik efter at have scoret det afgørende mål til 4-3 mod Liverpool.

Forrige artikel

Manchester United kommer til Norge - sådan sikrer du dig billetter

Næste artikel

United »har en idé« om, hvad der forårsager de mange muskelskader, siger Erik ten Hag

ANNONCE