AIG mistænkes for skattesvig

Manchester United skrev tilbage i 2006 under på en fireårig-aftale med den amerikanske forsikringsgigant til en værdi af 56 millioner pund, hvilket til…

Manchester United skrev tilbage i 2006 under på en fireårig-aftale med den amerikanske forsikringsgigant til en værdi af 56 millioner pund, hvilket til dato er en af de største kontrakter i international fodbold.

Siden da er det gået støt ned af bakke for forsikringsselskabet, der som følge af finanskrisen sidste år blev nedskrevet med hele 60% på børsen. Og var det ikke for den daværende Bush-administration, der kom selskabet til undsætning med en økonomisk redningspakke, havde de næppe eksisteret i dag. Tidligere i år erkendte AIG da også, at man ikke har tænkt sig at forlænge samarbejdet med Manchester United, der udløber i 2010.

Og nu er den så gal igen. Således er datterselskabet AIG Financial Products Corporation, der har hovedsæde i England, kommet under skattevæsnets lup, da der foreligger mistanke om, at de har udført ulovlige transaktioner.

Mens det på ingen måder kan betegnes som gode nyheder for AIG, får det næppe direkte konsekvenser for Manchester United, der allerede har meldt ud, at de er på jagt efter en ny hovedsponsor.

Forrige artikel

Giggs forlænger med United

Næste artikel

Se United med de berømte OldTrafford.dk-folk

ANNONCE