Alex Ferguson forstår Guardiola

Selvom Sir Alex Ferguson erkender, at han blev overrasket over spanierens valg, så forstår han fuldstændig Pep Guardiola.

Ugens helt store emne i international fodbold har uden tvivl været Bayern Münchens aftale med den spanske toptræner Pep Guardiola.

Den tidligere FC Barcelona-træner tiltræder i den sydtyske storklub til sommer.

– Jeg er meget overrasket. Den så jeg virkelig ikke komme, sagde Sir Alex Ferguson om Guardiolas beslutning.

– Der har hele tiden været spekualtioner om klubber i England. forklarede Ferguson på dagens pressemøde, hvor han dog udtrykte stor forståelse for, at Guardiola netop valgte FC Bayern München.

– Hvis man ser på det som træner, så er Bayern Mÿnchen svær at takke nej til, da det er en af de mest velfungerende klubber i Europa.

– De har en fantastisk by, et fantastisk stadion, gode spillere og en stor historie. Klubben er fyldt med spillere, som har gjort klubben til det, den er i dag, lød det fra Ferguson med hentydning til de mange tidligere Bayern-spillere, som nu er med i klubbens daglige drift.

Guardiola har ofte været sat i forbindelse med Manchester United. Spekulationer som tog endnu en drejning, da han tidligere på sæsonen mødte Sir Alex Ferguson i New York. Et møde, som ifølge skotten dog var helt tilfældigt.

Forrige artikel

Evans misser Spurs

Næste artikel

Pub: Se United mod Spurs sammen med andre fans

ANNONCE