Evans misser Spurs

Jonny Evans når ikke at blive klar til søndagens kamp mod Tottenham Hotspur, bekræfter Sir Alex Ferguson.

Manchester United må undvære Jonny Evans, når de på søndag gæster Tottenham på White Hart Lane.

Den alsidige forsvarsspiller er således ikke nået at komme sig over de haseproblemer, han løb ind i i 2-2-kampen mod West Ham.

– Vi har en stærk trup. Jonny Evans er stadig ikke til rådighed. Han er ikke 100 pct. fit. Bortset fra det ser det ikke dårligt ud. Vi havde en masse spillere i kamp onsdag, og jeg synes, de klarede sig godt. Det var en god præstation, siger Ferguson ifølge Sportsvibe.

Manchester United fører Premier League med syv point ned til Manchester City.

Forrige artikel

Fergie: Fletcher kommer stærkt igen

Næste artikel

Alex Ferguson forstår Guardiola

ANNONCE