Alligevel stilhed på Wembley

Onsdag den 6. februar er det præcis 50 år siden, at Manchester United blev udsat for klubbens største tragedie til dato, da truppen på vej hjem fra en…

Onsdag den 6. februar er det præcis 50 år siden, at Manchester United blev udsat for klubbens største tragedie til dato, da truppen på vej hjem fra en Europa Cup-kamp mod Røde Stjerne aldrig kom af sted fra München, da det gik galt under takeoff.

23 mennesker afgik ved døden, heriblandt otte fra Sir Matt Busbys første store hold. Nu har FA bestemt sig for at bede de engelske landsholdsfans, hvoraf de fleste ellers siges at være såkaldte ABU”er, holde et minuts stilhed for at mindes disse 23 inden venskabskampen mod Schweiz på Wembley næste onsdag.

I første omgang havde FA ellers afvist at markere flykatastrofen af frygt for, at højtidligeligheden vil blive spoleret af fans uden United-sympatier, men nu har man besluttet sig for at gøre et forsøg på at ære de afdøde alligevel.

Manchester United selv markerer 50-året for katastrofen i hjemmekampen mod Manchester City 10. februar. Her vil begge hold blandt andet optræde i retro-trøjer uden sponsornavne.

Forrige artikel

Vidic nedlagt af virus

Næste artikel

Giganterne brager sammen

ANNONCE