Amorim nærmer sig en forståelse af galla-opstillingen

Selvom det tætte kampprogram gør det svært, er Amorim og trænerstaben ved at lære spillerne så godt at kende, at de snart ved, hvordan Manchester Uniteds stærkeste startopstilling ser ud.

(Catherine Ivill – AMA/Getty Images)

Hvad er Amorims idealopstilling?

Det er umuligt at besvare, da den nye cheftræner har roteret et halvt hold til hver af de første fire kampe, han har stået i spidsen for Manchester United.

Men han og trænerstaben er ved at nærme sig en forståelse af, hvem der udgør den stærkeste startopstilling. Det udtaler Amorim på pressemødet forud for lørdagens kamp mod Nottingham Forest.

– Vi er i den proces, hvor vi skal lære spillerne at kende og prøve at håndtere det (det tætte kampprogram og skader, red.), men vi er ved at komme tættere på en idé (af idealopstillingen, red.), siger han.

De mange kampe i øjeblikket betyder dog, at der ikke er meget tid på træningsbanen. Derfor bliver Amorim også nødt til at bruge kampene på at lære spillernes styrker og svagheder at kende.

– Jeg har tillid til hver eneste af dem. Hvad jeg lærer til træning og kamp er, hvilken position spillerne er bedst i. Hvilken slags situation er bedst for en spiller i forhold til en anden.

– Vi prøver at finde ud af alt i et hurtigt tempo, lyder det fra Amorim.

Manchester United møder Nottingham Forest lørdag kl. 18.30 på Old Trafford.

Previous Article

Hvil i fred: En sand klublegende er gået bort

Next Article

Var der klasseforskel på Emirates, da modige Amorim tabte til kedelige Arteta?

ANNONCE