Manchester United kunne i fredags rapportere et underskud på 66.5 millioner pund efter regnskabsårets første ni måneder, hvilket er i kontrast til overskuddet fra sidste regnskabsår, hvor klubben kun fik overskud på grund af salget af Cristiano Ronaldo.
Men i år har klubben “blot” tjent 9.3 millioner pund på deres transfers og det får en analytiker indenfor branchen til at sige, at klubbens forretningsplan langt fra er optimal.
“Underskuddet viser at forretningsmodellen ikke virker medmindre der bliver solgt spillere,” siger Philip Long fra PKF Accountants and business advisers.
Han har ifølge the Guardian arbejdet med fodboldforretninger og han siger at United ikke kan overleve uden salg af spillere som Ronaldo.
“Det er en totalt rod. Når de årlige renter er regnet med og der ikke er poster som fx. salget af Ronaldo, hvad vil der så ske?” siger Long til avisen.
Gælden er på 746 millioner pund
I regnskabet bliver Manchester Uniteds sat til 746 millioner pund. Heraf er 225 millioner pund lånt i såkaldte PIK(payment in kind)-papirer med en rente på 14.25. Denne rente vil stige yderligere til 16.25 i august på grund af stigningen af gælden.
Regnskabet bliver offentligjort hver tredje måned for at tilfredsstille ejerne af de obligationer, som klubben udstedte i februar til en pris af 98 pence. værdien er siden faldet til omkring 93 pence.
Trods det negative resultat, så viser regnskabet at klubben råder over 75 millioner pund.