Ikke alt kører på skinner i Manchester United for tiden. Det gælder både på og uden for banen.
Nu er klubben under undersøgelse af fødevarekontrollen. Flere personer har påstået, at de har fået madforgiftning efter at have fået serveret rå kylling under et arrangement, som blev afholdt på Old Trafford. Det skriver The Athletic.
United har også modtaget direkte klager fra gæster. Der er derfor også en intern undersøgelse i gang, som klubben selv har iværksat.
United ønsker ikke at kommentere på sagen. Det er derfor heller ikke oplyst, hvilket arrangement der er tale om.
Manchester Uniteds ‘fødevare-rating’ er på nuværende tidspunkt “meget god”. Det er den bedste vurdering, du kan få.