Manden, der sikrede Manchester United to FA Cup-trofæer, vender tilbage til Kettering, hvor han startede sin trænergerning tilbage i 1971.
Tiden som manager ser dog slut ud for Ron Atkinson, som træder ind i Kettering i en position som sportsdirektør.
Den karismatiske Atkinson har stået uden job, siden han i 2004 blev fyret som fodboldkommentator på I-TV, fordi han kom med nogle racistiske udtalelser rettet mod den tidligere Chelsea-spiller Marcel Desailly.
Atkinson benægter dog pure, at han er racist. Under sin tid som manager i WBA var han den første manager, som spillede med 3 sorte spillere på banen samtidig.
Ketterings manager er også sort, hvilket forhåbentlig vil hjælpe Atkinsons ry.
“Jeg kan foreslå, at du kigger tilbage på holdopstillingen, da Aston Villa mødte Everton i 1993, hvor otte ud af de 13 spillere var sorte, så hvorfor skulle jeg lave et mediestunt nu?” udtaler “Big Ron” til Sky Sports.