Avis: Meulensteen trækker sig

Manchester Uniteds førsteholdstræner Rene Meulensteen ventes ikke at fortsætte i klubben under den nye manager David Moyes.

Efter at Manchester United i sidste uge måtte tage afsked med assistenttræner Mike Phelan og målmandstræner Eric Steele som følge af managerskiftet, så ventes klubben nu også at miste førsteholdstræneren Rene Meulensteen.

Den populære hollænder var ellers tiltænkt en rolle hos David Moyes, men Meulensteen selv har ifølge The Sun besluttet selv at stoppe.

– David var interesseret i at Rene blev, da han er meget populær i klubben og blant spillerne som elsker hans træningssessioner, fortæller en kilde til avisen, og fortsætter:

– Men Rene føler det er på tide at komme videre og give David chancen for at hente sit eget trænerteam ind. Sir Alexs stop var et kæmpe chok for Rene og han føler nu det er det rette tidspunkt at forlade klubben på.

49-årige Rene Meulensteen har været i Manchester United siden 2001. Opholdet blev dog afbrudt i 2006, da han i en kortere periode var træner i Brøndby IF.

 

Forrige artikel

Cleverley dropper ud af landsholdstrup

Næste artikel

Neville: Rivalerne styrket af Fergies exit

ANNONCE