Avis: United og Bayern tæt på enighed

Ifølge den normalt relativt pålidelige The Times er der sat tid af til forhandlinger i München søndag, men allerede nu er klubberne ved at være på…

Ifølge den normalt relativt pålidelige The Times er der sat tid af til forhandlinger i München søndag, men allerede nu er klubberne ved at være på bølgelængde omkring prisen.

Sir Alex Ferguson vil have sin mand, og derfor er han klar til at betale 17 mio. pund for Hargreaves´ underskrift. Ifølge dagbladet gider Bayern München ikke høre mere på Hargreaves´ klagesang og er klar til at sælge, hvis prisen ender oppe i det leje.

United havde oprindeligt håbet på, at overgangssummen ville blive 13 mio., men for at sikre sig Hargreaves har man valgt at smide ekstra pund i posen for at forstærke midtbanen.

The Guardian rapporterer som deres kolleger på The Times, at Hargreaves´ skifte er tæt på at blive en realitet. Han skal inden hjemrejsen til München desuden have været et smut forbi Carrington torsdag morgen for at snakke med Sir Alex.

Forrige artikel

Hargreaves-agent vil snakke med Bayern

Næste artikel

Kvartet udlånt til Antwerpen

ANNONCE