Avis: United overvejer Zlatan

Ifølge den franske avis L’Equipe overvejer Manchester United at hente den kontraktfrie Paris SG-stjerne Zlatan Ibrahimovic til klubben til sommer.

Den 34-årige Paris SG-stjerne Zlatan Ibrahimovic skal finde sig en ny klub til sommer. Hans kontrakt med PSG udløber, og et væld af topklubber rundt omkring i Europa følger angiveligt svenskeren.

En af klubberne er tilsyneladende Manchester United. Ifølge den franske avis L’Equipe overvejer United muligheden for at hente angriberen ind til sommer.

Zlatan har spillet for en række af Europas største klubber, men er unægteligt på vej mod sin karrieres efterår. Det på trods er han igang med en forrygende sæson i PSG, som han har scoret 31 mål for i 38 kampe.

 

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her

 

Forrige artikel

U18: Første nederlag i seks kampe

Næste artikel

U21: Valencia fik 45 minutter mod Liverpool

ANNONCE