U18: Første nederlag i seks kampe

Uniteds u18-hold måtte i går aftes indkassere første nederlag i lang tid, da Brighton kunne rejse hjem med en sejr på 1-2.

Efter en mere end almindelig sløj periode med mere end ti nederlag på stribe, er skuden vendt for Uniteds talenter på u18-mandskabet. Men i går måtte man indkassere det første nederlag i seks kampe.

Brighton trak det længste strå, da de to mandskaber krydsede klinger i Altrincham. 1-2 var facit på måltavlen efter slutfløjtet, men United kunne sagtens have snuppet minimum et point i opgøret.

Efter gæsterne kom foran i starten af kampen, satte United sig på tingene, og skabte en række chancer. Men bolden kom ikke ind før efter 70 minutter, da Charlie Scott fik scoret. Målet blev dog en sovepude, for blot minuttet efter havde Brighton atter bragt sig i front.

United gav debut til den nyindkøbte amerikanske forsvarsspiller Matthew Olosunde, ligesom flere normale u16-spillere kom i aktion. Specielt Aidan Barlow imponerede med endnu et flot indhop. Men kampens bedste var endnu engang Tyrrel Warren, der var helt forrygende i forsvaret.

UNITED: Oliver Byrne; Tyler Reid, Tyrrel Warren, Charlie Scott, Matthew Olosunde; Tosin Kehinde, Callum Whelan (69′ Aidan Barlow); Indy Boonen (64′ Angel Gomes), Callum Gribbin, Darren Buffonge; Zachary Dearnley.

Bænken: George Dorrington, Harry Spratt, Tyler Roberts.

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her

Forrige artikel

United henter ung amerikaner

Næste artikel

Avis: United overvejer Zlatan

ANNONCE