Avis: United selv skyld i bombealarm – Politi bekræfter

Ifølge engelsk avis, så var der tale om en en virkelig dum fejl, da Manchester United i dag måtte evakuere stadion 15 minutter før kick off.

Det kan nærmest lyde som en komedie, men ifølge Daily Mail, så skulle den være ganske sand.

Ifølge avisens kilder, så var der nemlig tale om en gedigen brøler for Manchester United, da klubben i dag måtte evakuere stadion 15 minutter før kick off imod Bournemouth.

En steward havde fundet en mistænkelig genstand ude på et toilet, der blandt andet indeholdte en masse ledninger og en mobiltelefon på et rørlignende genstand.

Efter den massive evakuering og en kontrolleret sprængning af genstanden, så skulle politiet her til aften cleare Old Trafford fuldstændig.

Og nu viser det sig, ifølge avisens oplysninger,  at et klubben gennem et eksternt sikkerhedsfirma selv havde placeret genstanden der under en sikerhedsøvelse i onsdags, men havde glemt at fjerne genstanden efter øvelsen.

Derfor var der – som både myndigheder og klubben senere har oplyst – også tale om en særlig mistænksom genstand, der altså kunne ligne en tro kopi af en eventuel bombe.

Manchester United har foreløbig ikke kommenteret historien, men politiet bekræfter ifølge flere medier her klokken 23 at der var tale om en træningsgenstand, som var skyld i det hele.

Kampen er her til aften blevet udsat til på tirsdag klokken 21:00.

 

Den nye udebanetrøje er kommet – Se den her!

Klik her og følg med i sommerens lanceringer af Manchester Uniteds trøjer.

Previous Article

Bekræftet: Udsat kamp spilles tirsdag

Next Article

Politi: Vi gjorde det rigtige

ANNONCE