Avis: Vieira vil lokke Pogba

Manchester United brugte en masse krudt på at sikre sig Paul Pogba fra Le Havre i sommeren 2009. Siden har han forbløffet på både ungdomsholdet og…

Manchester United brugte en masse krudt på at sikre sig Paul Pogba fra Le Havre i sommeren 2009. Siden har han forbløffet på både ungdomsholdet og reserveholdet, og har i en alder af bare 18 år allerede fået debut på førsteholdet. Alligevel er en forlængelse af stjerneskuddets kontrakt endnu ikke blevet forhandlet på plads, og det kan der være en ganske god grund til.

Paul Pogbas store idol og forbillede, Patrick Vieira, endte sin spillekarriere hos Manchester City og arbejder nu bl.a. med spillerrekruttering for Uniteds ærkerivaler. Den franske legende kan altså have en afgørende finger med i spillet vedrørende Paul Pogbas endegyldige karrierevalg, hvis Manchester United ikke sætter en stopper for spekulationerne inden januar. Fra januar må den unge franskmand snakke kontrakt med alle andre klubber.

Arsenal, Inter Milan og AC Milan er tidligere blevet nævnt som bejlere.

Forrige artikel

Fryers stolt over fremskridt

Næste artikel

Evra: Grib chancen, rekrutter!

ANNONCE