Det ser fortsat ud til, at Manchester United vil skille sig af med holdets midtbaneprofil Nani i det nye år. Den portugisiske kantspiller har længe været på vej væk fra klubben ifølge medierne, og nu bliver Arsenal også meldt på banen som interesseret køber.
The Daily Mirror skriver lørdag, at Arsene Wenger håber på, at Sir Alex Ferguson vil acceptere et skifte til Arsenal, efter at Wenger tidligere i år lod Robin van Persie skifte til Manchester United.
Wenger blev her talt til sinde gennem et telefonopkald fra Ferguson selv, som overtalte franskmanden til at lade sin topscorer skifte til Arsenals tidligere mesterskabsrivaler.
Nani kom til Manchester United i 2007 og blev med det samme spået en fremtid som den nye Cristiano Ronaldo.
Siden har portugiseren dog aldrig rigtig levet op til den spådom spådom, og alt tyder nu på, at eventyret i Manchester United lakker mod enden.
Hans kontrakt udløber i 2014, og han har tidligere afvist Manchester Uniteds kontrakttilbud.
I sommer var han desuden også tæt på et skifte til russisk fodbold, men valgte selv at sige nej til skiftet, hvilket eftersigende fik Ferguson til at se sig sur på ham.