Bænkevarmer Welbeck: Masser af tålmodighed

Danny Welbeck har måttet kigge længere efter spilletiden i denne sæson, men Manchester-drengen er ikke ved at løbe tør for tålmodighed.

Danny Welbeck var i sidste sæson fast makker til Wayne Rooney i front, men Robin van Persie har stjålet pladsen, og Welbeck har mest været brugt i en mere uvant rolle på kanten.

Andre havde måske banket på managerens dør og bedt om en forklaring, men Welbeck tager tingene som de kommer.

– Min sæson har været lidt on/off. Jeg har ikke fået spilletid i min favoritposition som angriber, de fleste kampe har været på kanten, så det har været lidt anderledes i forhold til sidste sæson. Men jeg nyder det, det svinger for holdet og vi er i en fantastisk position i ligaen, hvilket er det som tæller, siger Welbeck til United Review.

– Det er vigtigt ikke at miste tålmodigheden, og så ellers give den gas til træning. Ekstra træningstimer er et must, så jeg ikke skal tænke på min form, når det er min tur til at få chancen.

Welbeck forlængede i sommer sin kontrakt, så den engelske landsholdsspiller nu er bundet til United indtil 2016.

Forrige artikel

Lewandowski-rygte nægter at dø

Næste artikel

Officielt: Bebe udlejes til Rio Ave

ANNONCE