Barcelona er den største trussel

Selvom Chelsea, Liverpool og Arsenal stadig er med i turneringen, ser Ferguson ikke Uniteds Premier League-rivaler som den største trussel i Champions…

Selvom Chelsea, Liverpool og Arsenal stadig er med i turneringen, ser Ferguson ikke Uniteds Premier League-rivaler som den største trussel i Champions League.

Derimod mener han, at Barcelona er holdet, der skal overvindes for at kunne løfte trofæet med de store ører for andet år i træk.

Liverpool, som vandt 5-0 samlet over Real Madrid i ottendels-finalerne, og som slog United 4-1 på Old Trafford, er en trussel, men ikke lige så meget som Pep Guardiolas hold.

“Barcelona er holdet i den bedste form i denne sæson. De har spillet utroligt godt og alle er opmærksomme på det,” siger Ferguson og fortsætter:

“Deres spil i første halveg imod Lyon på Camp Nou, var simpelhen fantastisk. De førte 4-0 på ingen tid.”

“Selvom der stadig er 4 hold med fra Premier League, må vi erkende at de er store favoritter til at vinde turneringen.”

Barcelona vandt turneringen i 2006 under Frank Rijkaard, en træner som fik samlet et hold der var kendt for deres angrebs fodbold.

Efter Guardiola overtog træner sæddet i klubben ser det dog ud til at forsvaret er blevet bedre.

“Jeg er ikke sikker på at deres angreb er blevet bedre, men deres defensiv er helt klart forbedret under Guardiola.”

“Gerard Pique bestemte sig for at forlade os for at tage tilbage til Barcelona, og han har gjort det virkelig godt.”

“Vi har altid vidst at han havde talentet til at spille som han gør og jeg tror han har gjort hele holdet lidt bedre defensivt.”

Ferguson mener heller ikke at Barcelonas form dyk i slutningen af januar havde nogen indflydelse på dem:

“De spillede rigtig godt fra starten af sæsonen og indtil januar hvor deres form dykkede en smule. Det sker for alle hold og de er ovre det nu, så de vil helt sikkert være en trussel.”

United og Barcelona er blevet trukket på hver sin side i semi-finalerne og kan derfor først mødes i en eventuel finale.

Forrige artikel

Rooney vil være som Giggs og Scholes

Næste artikel

Tilråb rører ikke Ronaldo

ANNONCE