Barnsleys manager: »At United har spillere i verdensklasse er ingen undskyldning«

Manchester United havde tirsdag aften besøg af Barnsley FC i Carabao Cup’ens tredje runde. Her sætter udeholdets træner ord på kampen.

Foto: GettyImages/Mike Egerton

Marcus Rashford sendte tidligt i første halvleg United foran med et flot mål. Kort efter yderliggjorde Antony føringen med en straffesparksscoring, og Garnacho tilføjede til føringen kort før halvleg.

I anden halvleg kom både Garnacho og Rashford på måltavlen igen. Dertil scorede Christian Eriksen også to mål. Kampen endte 7-0 i De Røde Djævles favør. Erik ten Hags mandskab leverede en stærk præstation, som har sendt dem videre til fjerde runde af denne sæsons EFL Cup.

For Barnsley og deres manager, Darrell Clarke, var aftenen en skuffelse. Selvom forskellen på League One og Premier League er stor, var Clarke langt fra tilfreds med sit holds præstation. Han kritiserede sine spillere for ikke at leve op til den standard, han forventer af et hold som Barnsley.

– Jeg var ikke tilfreds med indsatsen, sagde Clarke efter kampen ifølge Barnsley Chronicle.

– Jeg ved godt, vi spiller mod Manchester United, som har spillere i verdensklasse, men det er ikke en undskyldning for, hvordan vi spillede, tilføjede han.

Han fremhævede Mael de Gevigney som den eneste spiller, der kunne være sin præstation bekendt.

– Mael er den eneste, der fortjener ros. Steg anledningen nogle af dem til hovedet? Det tror jeg. Vi bliver nødt til at kigge nærmere på, hvad det kræver at være en topspiller, sagde han.

Clarke rettede også skarp kritik mod sine spilleres attitude:

– Jeg vil ikke høre nogen af dem (Barnsley-spillerne) tale dårligt om Premier League-spillere. De er kilometer fra deres niveau. Spillerne var kilometer fra standarden for en top Barnsley-spiller i aften, for slet ikke at tale om top Premier League-spillere.

Selvom Clarke selv er Manchester United-fan, havde nederlaget tydeligt taget noget af glæden ved at spille på Old Trafford.

– Det var en stolt aften for mig personligt, men præstationen ødelagde den. Nogle af fejlene ved målene, kunne jeg slet ikke genkende. Min største frygt var, at vi ikke vi ikke kunne være vores indsats bekendt, og det kunne vi ikke.

Barnsley skal nu fokusere deres energi på League One, hvor Clarke kun kan håbe på, at spillerne genfinder deres niveau og har lært noget af nederlaget mod en af verdens største klubber.

Forrige artikel

Nedtakt: Tre ting vi lærte af storsejren over Barnsley i Carabao Cuppen

Næste artikel

The Athletic: Anbefalinger fra task force skal falde inden nytår

ANNONCE