Burton har nemlig spredt intet mindre end 50 ton sand udover deres nyanlagte bane, hvis der skal kunne spilles på den mod United.
Banen er i så dårlig stand, at United tidligere har beklaget sig over forholdene. Efter lodtrækningen drog en delegation til Pirelli Stadium og så på tingenes tilstand. En tilstand, der var så ringe at det fik selv Sir Alex og stab til at fare ud af deres gode skind.
”United sendte en spion ned til en reservekamp mod Nottingham Forest, og dagen efter fik vi et opkald fra dem, hvor de spurgte hvad i alverden der er problemet med vores bane. United er dog så gode, at de burde kunne spille på sådan en bane alligevel, men nu har vi fundet en midlertidig løsning,” siger direktør Ben Robinson og lover i samme åndedrag, at banen graves op til sommer.
Med hårdt vintervejr i weekendens vejrudsigter er kampen tilmed i fare for aflysning, men man håber efter at have spredt et tæppe udover hele banen at kunne bekæmpe frosten.