Los Angeles Galaxy får efter alt at dømme glæde af David Beckham, indtil han beslutter sig for at lægge støvlerne på hylden.
Således erfarer Sky Sports, at den 36-årige englænder er blevet enige med de amerikanske mestre om en ny kontrakt, som han sætter signatur på i morgen.
David Beckham skiftede til Major League Soccer i 2007 og har siden da opnået kultstatus i USA.
Den tidligere United-spiller var tæt på at skifte til nyrige PSG tidligere på måneden.
Handelen faldt dog angiveligt i vasken, da Beckham af hensyn til familien skiftede mening i sidste øjeblik.